Squash Online

VM i Manchester: Frost kvalificerer sig til hovedrunden!

October 27, 2013Tobias Pørtner

VM i squash for mænd begynder så småt at banke på døren. I morgen går det for alvor løs i Manchester, når hovedrunden skydes igang ved den prestigefyldte event, hvor alle stjernerne er samlet med ét mål for øje: At skrive sig ind i historiebøgerne som verdens bedste anno 2013. Set med danske briller er det dog ikke kun de store favoritter som Ashour, Gaultier og Matthew der tiltrækker sig opmærksom - turneringen får nemlig rød-hvid deltagelse, da Kristian Frost i dag vandt sin afgørende kvalifikationskamp, og dermed er klar til 1. runde af VM.

Grundet sin rangering som 59 i verden var Frost seedet i kvalifikationen, hvilket skaffede ham en god lodtrækning. Vejen til VMs hovedrunde gik således over wildcard-spilleren Claudio Pinto, der blev besejret med 11-8, 11-2, 11-6, og franskmanden Lucas Serme. Sidstnævnte strittede godt imod og tog

  1. sæt i kampen, inden Frost for alvor tog teten, og lukkede kampen med cifrene 5-11, 11-5, 11-6, 11-5.

Hvem Frost kommer til at stå over for i hovedrunden vides endnu ikke, men sikkert er det, at danskeren kan ende med at få en ordentlig en på opleveren, da det er muligt at trække en række af de helt store spillere. Ved et tidligere VM har Frost ex haft æren af at stå over for squashfænomenet Ramy Ashour.

Fænomenet Ashour er kæmpefavorit Netop Ramy Ashour er at betragte som den helt store favorit ved dette års VM. Han er ubesejret i over ét år og omkring 60 kampe, så alt andet end en VM-titel til egypteren vil være at betragte som noget nær en sensation. Den største udfordrer er franske Gregory Gaultier, der er i sit livs form og for kort tid siden sikrede sig en turneringssejr ved US Open, hvor han i Ashours fravær fuldstændig maltrakterede sine modstanderen og gik gennem turneringen uden sættab.

Som outsidere til titlen finder vi de to lokale håb Nick Matthew og James Willstrop. Begge har tidligere vist, at de har våbnene til at slå både Ashour og Gaultier, men en titel til en af de to englændere vil komme som noget af en overraskelse for undertegnede. At andre spillere end disse fire vil kunne løbe med titlen virker urealistisk.



Squash Online © 2025