October 12, 2013 — Tobias Pørtner
Det blev ikke til den succesoplevelse som Kristian Frost havde håbet på, da han som 2. seedet deltog ved PSA Valencia 2013 $10k. Kvartfinalen blev således endestationen for Birkerød-spilleren, da useedede Joan Lezaud fra Frankrig besejrede danskeren i fem sæt.
Frost fik ellers en flyvende start på turneringen, da han startede med at vinde fem sæt i streg. 1. runde bankede han for anden turnering i streg det engelske talent Richie Fallows - denne gang noget mere overbevisende end sidst. Frost kørte således den engelske kvalifikationsspiller over med 11-4, 11-3, 11-7.
I kvartfinalen stod Frost som nævnt over for franske Joan Lezaud, og igen kom danskeren flyvende fra start. Han bragte sig foran 2-0 i sæt, men så skiftede momentum totalt i kampen. Lezaud tiltvang sig al initiativ, og i de sidste tre sæt kom Kristian aldrig for alvor tæt på sejren, da franskmanden med præcist og offensivt spil styrede slagets gang, og fuldendte et bemærkelsesværdigt comeback med cifrene 11-8, 11-6, 6-11, 8-11, 7-11.
I semifinalen måtte Lezaud dog ladet livet sammen med turneringens helt store overraskelse, det spanske wildcard Alejandro Garbi, og finalen senere i dag står derfor mellem de to egyptere Karim Ali Fathi og Zahed Mohamed.
Line Hansen videre ved US Open
Mere held havde dansk squash på kvindesiden, da Line Hansen i nat spillere sig videre til 2. runde ved US Open i Philadelphia. Hansen, der netop er kravlet op som nr. 18 i verden, og dermed er den højst rangerende danske squashspiller i nyere, besejrede engelske Emily Whitlock med 8-11, 11-9, 11-8, 11-3 og er dermed klar til en
Det var anden weekend i træk at Line Hansen mødte Whitlock, da de to også stod over for hinanden i finalen ved Orange County Open 2013 - her vandt danskeren som bekendt også.