Squash Online

Team Aarhus-spiller vinder sølv ved veteran-VM

July 27, 2012Tobias Pørtner

I løbet af denne uge er der i engelske Birmingham blevet afholdt Veteran-VM i squash. For at være at betragte som veteran i denne sammenhæng skal en person blot være over 35 år, hvilket betyder at feltet i den “yngste” række består af en lang række yderst konkurrencedygtige spillere, som stadig spiller squash på absolut verdensklasseniveau.Guldet i mændenes O35-række gik til den 2. seedede franskmand Renan Lavigne, som for lidt over to år siden indstillede sin professionelle karriere efter EM2010 for hold i sit hjemland. En del danskere har også stiftet bekendtskab med den lille franskmand, da han i mange år har været en fast bestanddel af det franske landshold, og således også var deltagende ved VM for hold i Odense. Her kom han sammen med sine landsmænd hele vejen til finalen, inden holdet tabte til Egypten - en holdkamp hvor Lavigne blev kørt midt over at et på tidspunktet stort egyptisk talent ved navn Ramy Ashour.I finalen slog Renan Lavigne tyskeren Stefan Leifels (seedet 3-4) med 14-12, 7-11, 11-7, 11-8. Netop Leifels er en yderst kendt figur i dansk squash, da han repræsenterer Team Aarhus i Elitedivisionen, og sidste sæson var en stor medvirkende faktor til at holdet sikrede sig bronze-medaljer ved slutspillet i Herlev. I semifinalen havde Leifels slået egyptiske Omar Elborolossy, der var seedet 1’er ved mesterskaberne.En ting der er værd at bemærke sig ved Veteran-VM er, hvor langt rækkerne går op. Til dette års mesterskab var der en række for spillere over 80 år, hvilket er mildt sagt imponerende når man tænker på hvor fysisk krævende en sport squash er.For at se resultaterne fra samtlige rækker - klik HER.