Squash Online

Store ændringer af Elitedivisionen på vej

May 18, 2014Tobias Pørtner

Der blev ved dagens Turneringsudvalgsmøde i Odense stemt for en række større ændringer af strukturen bag Elitedivisionen. Et af de mest vidtrækkende forslag til mødet gik på at genindføre mixhold - dette forslag fandt dog ikke opbakning, hvorfor damer og herrer også næste sæson vil være splittet på to hold.Mens der ikke var flertal for en indførelse af mix-hold i Elitedivisionen, var der derimod bred enighed om at gå nye veje. Helt overordnet blev der dannet flertal for tre store ændringer:- Krydsspillet afskaffes i Elitedivisionen.- Holdkampene i Elitedivisionen skal så vidt muligt i den kommende sæson samle i ét center og over en weekend, således at hvert hold afvikler op til tre kampe pr. weekend. Dette betyder, at Elitedivisionen næste år skal afgøres over ca. fem weekender, fremfor med de løbende holdkampe hele året. Slutspillet bibeholdes.(NB: Ovenstående to ændringer gælder kun for Elitedivisionen - de underlæggende divisioner forsætter som tidligere med krydsspil og spredte holdkampe)- Der indføres et bonuspoint til det vindende hold af en holdkamp, hvorfor sætscore altså kan blive afgørende for, hvem der tager bonuspoint ved uafgjort. Dette forslag indføres for alle landets rækker.Udover ovenstående ændringer blev reglerne ligeledes tilpasset således, at det i fremtiden vil være muligt at tilmelde et hold direkte i Elitedivisionen, såfremt der er ledige pladser. Dette betyder med al sandsynlighed, at City Squash (Amager) vil være at finde i landets bedste række i næste sæson.



Squash Online © 2025