Squash Online

Sæsonens første JGP samt German JO

March 20, 2015Casper Kloster

I weekenden blev der spillet JGP i Herlev. Dette var den første turnering i den nye junior sæson. Det kunne dog godt mærkes på deltager antallet, at DM kun var 2 uger forinden. Ikke nok med det, så blev der også spillet German Junior open samme weekend. Dette gjorde også at der manglede en PU17/19 række og en pu11 række.

DU17/19 forløb som forventet, med Jens Christian Wegeberg stadig i topform efter DM. Jens mødte Theis Houlberg i semifinalen. Her kom Jens flyvende fra start og fik hurtigt en komfortable 2-0 føring. Theis formåede at tage 3 sæt, men Jens lukkede kampen 3-1.
I den anden semi vandt Casper Kloster sikkert 3-0 over Jonas Kønigsfeldt.

Finalen forgik i et højt tempo, som burde passe godt til Caspers spil. Det var dog ham der lavede flest uprovokerede fejl, og det udnyttede Jens med hans solide spil. Dette spil gav ham en 2-0 føring efter to gange 11/7. I tredje sæt lykkedes det mere for Casper som kom på en 6-0 føring, og vandt sættet 11-4. Jens fik hurtigt styr på sit spil, og lukkede den 11/9 i fjerde sæt.

Theis vandt kampen om 3. Pladsen 3-0.

DU15 havde Rasmus Madsen som første seedet. Denne seedning levede han også fuldt op til. Hvad der var mere overraskende var at Marcus Jepsen tabte sin semifinale til Martin Tranholm 3-0. I finalen slog Martin også godt fra sig ved at tage et sæt, men måtte de sejren gå til Rasmus.

Marcus havde det også svært i kampen om 3. Pladsen mod Serbine Petersen, som havde fået lov til at spille med hos drengene. Serbine kom på 2-1, men sen løbestærke Marcus kæmpede sig tilbage og vandt kampen 3-2.

PU15 havde også Serbine Petersen som deltager. Her var hun klar favorit i kampen mod Mathilde Laursen, som var den eneste anden deltager. Serbine vandt da også kampen sikkert 3-0.

DU13 blev vundet af Jacob Madsen over Joakim Jepsen i finalen. I kampen om 3. Pladsen havde vi igen besøg af en pige, nemlig Signe Skelkjær. Her spillede hun mod Silas Klingenberg som havde spillet en rigtig god turnering. Han forsatte også sit gode spil i denne kamp, og vandt kampen 3-1.

PU13 havde en deltager mere end pu15, så de kunne snige sig op på 3. Signe Skelkjær vandt sikkert begge sine kampe over henholdsvis Rosemarie Coyle og Cathinka Feldt. De to pigers indbyrdes kamp var dog mere spændende. Rosemarie udnyttede sin favorit rolle og vandt kampen 3-1.

DU11 forløb som forventet. Lukas Andersen var godt nok anden seedet, men må nok andet lige blive anset for at være favorit. Han gik da også hele vejen, efterfulgt af Malthe Laursen og Oliver Hardam.

Vi havde også 4 danske spillere af sted til Tyskland. De leverede da også nogle flotte resultater. Søstrene Lauridsen leverede som sædvanlig flotte resultater, men de var ikke de eneste. Mathilde Lauridsen tabte sin semifinale i en gyser af en 5. Sætter, men vandt derefter kampen om 3. Pladsen. Sarah Lauridsen skulle hele vejen til finalen før hun mødte sin overman, og måtte nøjes med en anden plads. Magnus Lauersen var også godt med i U17 hvor han fik en flot 5. Plads. Tobias Weel har ikke spillet helt så meget i udlandet som de andre tre endnu, men spillede også en fin turnering og endte på en 23. plads.