March 26, 2011 — Kristian Gram
Danmarksmesterskaberne 2011 ser ud til at bliver overraskelsernes DM. I går måtte vi sige farvel til 4. seedede Michael Frilund før tid. I dag var det så i kvartfinalen Caspar Grabualle, af flere udnævnt som outsider til titlen, der skulle prøve kræfter med en af de helt store, 1. seedede Rasmus Nielsen.
I en kamp med højt tempo, men alligevel med plads til smagsprøver på de to favoritters ketsjerkunst blev det Caspar Grauballe, der i de første to tætte sæt trak det længste strå. Sættene bar især præg af at det var Nielsen, der dikterede spillet, men uden egentlig at finde frem til et koncept der gav tilstrækkeligt med point mod Grauballe, der selv mest forsøgte sig med drop og boast fra den bagerste del af banen.
Med Grauballe selvsikker og i kontrol ind til tredje sæt, og alligevel med følelsen af at Nielsen stadig havde mulighed for at kæmpe sig tilbage i kampen kom det til en pludselig afslutning ved en 1-2 føring til Grauballe, da Nielsen i et forsøg på at hente en svær boldt fra det bagerste forhåndshjørne, fik placeret den ene fod forkert, og snublede ind i glasvæggen og var med et smertestøn sendt i gulvet.
Dommer Michael Frilund lod ham få de tre minutters behandling, han var berettiget til, men selv med påspændt ankelstøtte måtte Nielsen to halvhjertede bolde senere trække sig fra kampen.
Dermed er den første seedede og Sqo.dk’s brugeres forhåndsfavorit Rasmus Nielsen ude. Caspar Grauballe er dermed klar til semifinalen.
I semifinalen møder Caspar Grauballe Morten Sørensen, der igen i dag havde sat den på Cruise Control, da han forholdsvis problemfrit sendte gårsdagens overraskelse Lau Kiehn ud.
De øvrige kvartfinaler spillea i øjeblikket, Kristian Frost er foran 1-0 mod Thomas Pilak, et sæt han vandt i Tiebreak. Tobias Pørtner og Michael Hansen er netop startet på nabobanen, og intet afgjort der endnu.
I den sidste kvartfinale var der derimod lagt op til spænding. Bine Lind skulle forsøge at udfordre Sally Skaarenborg. Et klundet første sæt med et utal af uprovokerede fejl var det Lind der slap bedst ud af. I de følgende sæt bar kampen langt mere præg af tempo end af flot squash. Hvad kampen ikke havde i flotte detaljer havde den tilgengæld i intensitet. De tunge unge damer viste hvad temprement kan bringe ind i en squash kamp, og i sidste ende var det Skaarenborg der kom bedst ud af kampen, da hun vandt de føljende 3 sæt med en rimelig margen.