September 29, 2011 — Kasper Svith
I weekenden løber Danish Junior Open 2011 af stablen, og der er både danske og udenlandske spillere at finde på deltagerlisten. Danish Junior Open er nemlig en international turnering med rangen af “Grand Prix”, hvilket betyder, at det er en af de små turneringer af slagsen.
I DU13 stiller bl.a. to pakistanere til start, og det skal blive spændende at se om henholdsvis Kasper Pedersen fra Thy eller andre danskere i rækken kan gøre noget ved disse. Pakistanernes niveau er fuldstændigt ukendt.
I PU13 finder man kun 4 deltagere til start. Disse består bl.a. af Caroline Lyng fra Birkerød og Sarah Lauridsen fra Thy. Disse skal, foruden deres eget indbyrdes møde, spille mod en pakistaner. Hvem der vinder denne række er svært at spå om, men Caroline og Sarah må forventes at være favoritter med pakistaneren som joker.
I DU15 er to hollændere henholdsvis 1. og 2. seedet. Casper Kloster fra KSK og Magnus Laursen fra Skovbakken er henholdsvis 3. og 4. seedet. Favoritten til at vinde denne række må være Casper Kloster, som tidligere har slået den
PU15 rækken består blot af 5 deltagere. Her kommer slaget om sejren sandsynligvis til at stå mellem Mathilde Lauridsen fra Thy og to fra Finland. Den ene finne, Riina Koskinen, vandt for to uger siden Finnish Junior Open, så hun må forventes at være i storform. Man må dog forvente, at Mathilde har styrken til at slå Riina og den anden finske pige.
Thomas Laursen fra Kolding er i BU17-rækken 1. seedet, mens Christian Steffensen fra Birkerød er 2. seedet. To svenskere (Nils Lindgren og Pontus Rengbo) er 3. og 4. seedet, og deres niveau er nok lige en smule under de to danskeres. De kan med sikkerhed presse dem, men det må forventes, at Thomas og Christian holder deres seedning og mødes i en finale på søndag. Det skal dog også blive spændende at se om Sebastian Korsgaard (5-8. seedet) kan slå Pontus Rengbo i deres puljekamp. Det må på forhånd forventes at blive en svær kamp med en lille favoritværdighed til Sebastian. Thomas Laursen må ses som den stærkeste i denne række grundet hans tidligere sejre over Christian Steffensen, men tidligere har ovennævnte altid haft tætte kampe, så det bliver med sikkerhed en tæt kamp, hvis begge går i finalen.
PU17 er Malene Christensen fra Herlev/Hjorten 1. seedet, mens Christine Christoffersen fra samme klub er 2. seedet. En svensker er 3. seedet, mens Maria Frandsen og Sabrina Larsen (begge Herlev/Hjorten) er 4-6. seedet. Alle danskere har reelt set chancen for at vinde rækken på en god weekend, men Malene og Christine er på forhånd smalle favoritter til en finaleplads.
I PU19 er der 5 piger til start. På forhånd må det forventes at blive en meget tæt række. For første gang siden Junior DM er Millie Søndergaard Jensen fra Sport92 at finde tilbage i squashverdenen. Hun er blot 3. s seedet, men kunne meget vel stå øverst på podiet på søndag. Nanna Frederiksen Fra OSC er 1. seedet, mens Line Falsig fra Kolding er 2. seedet. Alle spillere har en reel chance for at vinde, og deres indbyrdes opgør bliver meget afgørende for, hvem som vinder, da det må forventes at den 4. seedede Celina Gyde fra Herlev/Hjorten, som spiller sin første turnering i ca. 1-2 år ikke kan presse de 3 ovennævnte endnu, grundet sin netop tilbagevenden fra skade. Line spillede en god juniorturnering i Birkerød for 3 weekender siden, hvor ingen af de andre spillere deltog, så hun er med sikkerhed i form. Hvordan de andre spilleres form ser ud er uvidst, men det bliver med sikkerhed nogle tætte og spændende kampe der kan ses i denne pulje. Det er på baggrund af ovennævnte beskrivelse svært at spå en vinder.
I DU19 spilles der monrad 16. Engelske Jack Jago er 1. seedet, mens Martin Laursen fra Kolding er 2. seedet. Tommi Ekholm fra Finland og Christian Jæger fra Kolding er 3. og 4. seedet. Blandt seedningerne 5-8 finder vi Kasper Svith og Emil Grooss fra Skovbakken, Bjørn Angtoft fra Sverige og Håkon Standal fra Norge. Kvartfinalerne må på forhånd forventes at se ud således:
Jack Jago - Håkon Standal
Tommi Ekholm - Kasper Svith
Christian Jæger - Emil Grooss
Martin Laursen - Bjørn Angtoft
Englænderen må på forventes at være storfavorit til at vinde turneringen, grundet hans høje rangering på ESF ranglisten (nr. 17). Hvem han skal møde i en eventuel semifinale kommer til at stå mellem Kasper Svith og Tommi Ekholm. Kasper slog til Finnish Junior Open Tommi med 3-0, men kampene er altid tætte, så det er svært at spå om en vinder i en sådan kamp. Emil Grooss har på det seneste haft godt styr på Christian Jæger, da han bl.a. slog ham med 3-0 til Birkerød JGP for ca. 3 uger siden. Martin Laursen må ligesom Emil forventes at vinde sin kvartfinale, og derfor må det forventes at semifinalerne kommer til at stå mellem:
Jack Jago - Kasper Svith / Tommi Ekholm
Martin Laursen - Emil Grooss
Martin slog for nylig Emil med 3-1 til en challenger I OSMK, så det må forventes at blive en tæt kamp, hvis disse skulle mødes.
Ergo er det svært at spå om hvem som skulle stå i en evt. finale på søndag, men en ting er sikkert. Der bliver mange interessante, og nervepirrende opgør i denne række.
Lodtrækninger kan allerede nu ses på nedenstående link:
http://www.tournamentsoftware.com/sport/tournament.aspx?id=C80EB5B3-F256-4273-8990-915B10C0FB9D
Resultater følger efter turneringens afslutning her på siden, men følg med på linket i løbet af weekenden.