Squash Online

Optakt til 3. runde i herrernes Elitedivisionen

November 12, 2013Kristian Frost

De to sidste kampe i Elitedivisionen skal i morgen spilles. Kolding tager på hjemmebane i mod Birkerød, mens Odense SMK tager i mod Skovbakken. På nuværende tidspunkt er kampen om førstepladsen helt åben, da det kun er få point der adskiller holdene. Kampene i morgen vil derfor give en stærkt indikation på det reelle styrkeforhold i den bedste række.

Kolding - Birkerød

1. singler: Rasmus Nielsen - Kristian Frost
2. singler: Francesco Busi - Morten W. Sørensen
3. singler: Martin Laursen - Michael Frilund
4. singler: Thomas Laursen - Christian Steffensen

På de øverste singler ligner det på forhånd at Birkerød kan tage alle fire kampe. Der er dog lagt op til nogle hårde og tætte kampe, hvor specielt første kryds bliver altafgørende for hvordan kampene i andet kryds udspiller sig.

Kolding må derimod betegnes som favoritter på de nederste singler. Frilund er igen tilbage på holdet og han skal prøve at bevise at han stadigvæk kan spille på højeste niveau. Han skal prøve at besejre brødrene Laursen, men det virker umiddelbart som en stor opgave for den ellers rutinerede sjællænder. Christian Steffensen er ligeledes underdog i mod brødrene. Det skal derfor blive utroligt spændende at se om Frilund eller Steffensen kan hive en kanin op af hatten og skaffe Birkerød de vigtige point.

SQO.dk byder på et uafgjort resultat i Kolding, hvor Birkerød napper 4 point på de øverste singler, mens Kolding tager sig af de nederste.

Odense SMK - Skovbakken

1. singler: Mads Korsbjerg - Stefan Leifels
2. singler: Danny Knudsen - Tobias Pørtner
3. singler: Michael Hansen - Emil Grooss
4. singler: Mikkel Korsbjerg - Sebastian Korsgaard

Der er igen blevet plads til tyske Stefan Leifels på det århusianske hold. Tyskeren, som tidligere har figureret på holdkortet, virker umiddelbart for stærk for både Korsbjerg og Knudsen. Derimod ligner det at både Korsbjerg og Knudsen vil besejre Tobias Pørtner. De øverste singler tegner derfor stærkt til at blive uafgjort. Der skal dog tages forbehold for den fysiske form af de gamle drenge fra Odense. Specielt kampen mellem Leifels og Korsbjerg kan blive afgørende for udfaldet i andet kryds, hvor Korsbjerg skal møde Pørtner.

På de nederste singler er Odense favoritter til at tage flest point. Hansen og Mikkel Korsbjerg virker for stærke i første kryds, men andet kryds kan blive interessant. Korsbjerg har hidtil i denne sæson ikke været stærk i andet kryds og har faktisk ikke vundet en kamp i andet kryds. Korsbjerg spiller i anden runde i mod Emil Grooss. Det bliver spændende at se om rutinen og viljen er nok, da den unge Grooss uden tvivl har fysikken på sin side.

SQO.dk spår 6-2 til fynboerne, hvor Leifels står for begge point til Skovbakken.