Squash Online

Odense SMK overrasker imod Sport92

December 01, 2013Kristian Frost

I kvindernes Elitedivision har Kolding, Birkerød og Sport92 trukket fra i den samlede stilling. Odense SMKs damer var derfor ikke spået mange chancer, da de skulle op i mod Sport92. På trods af deres rolle som undertippede formåede fynboerne af hive en kanin op ad hatten og vinde 4-2.

Line Sjodsholm stod for OSMKs første to point i denne sæson, da hun overraskende slog både Millie Søndergaard og Trine Engelund. Kampene blev vundet henholdsvist 3-1 og 3-0. Specielt kampen i mod Søndergaard var en neglebidder. De sidste to sæt blev afgjort med mindst mulig margin 14-12, 12-10.

På de lavere singler formåede Odense SMK at vinde yderligere to point. Amalie Bornæs, der i denne sæson har spillet rigtig god squash, blev slået af både Marlene Christiansen og Louise Jørgensen. Fynboerne leverede derfor en kæmpe overraskelse, hvor vi på SQO.dk ramte helt ved siden af, og de fik dermed fire utroligt vigtige point i forhold til den samlede stilling, hvilket gør at afstanden mellem Herlev og de resterede hold blev yderligere forøget.



Squash Online © 2025