Squash Online

Nytårsleder

January 01, 2014Tobias Pørtner

Datoen melder 1. januar 2014 og endnu et år er gået. Det er igen blevet tid til at gøre status på squashdanmark fra SQO.dks side - et squashland der lever videre, trods olympiske skuffelser og mandefald ved turneringer og i danmarksturneringens elite, og i stedet finder næring i den store succes på den sportslige internationale scene.

Et landshold i hopla og rekorder af de individuelle topspillere

På resultatsiden blev 2013 endnu et fantastisk år for dansk squash, og når jeg nu igen skal gøre status, kommer det - præcis som sidste år - bag på mig, hvor fantastisk vi som land leverer på den internationale scene.

På kollektiv-siden blev udbyttet af 2013 helt utroligt: Næste år har vi både damerne og herrerne med i Europas 1. division (top 8). Det danske kvindehold bestående af Line Hansen, Sally Skaarenborg, Bine Lind og Cecilie Mayer fejede, som forventet, al modstand af banen i Europas 2. division, og leverede en stensikker oprykning til den bedste række - godt gået!

Mere overraskende var det derimod, at de danske herrer endnu en gang formåede at holde fast i deres placering i top8. Som altid var stemningen en smule pessimistisk inden EM, og da det stod klart, at Caspar Grauballe ikke kom med på holdet grundet en skade, troede de fleste, at nedrykningen var så godt som sikker. Det danske hold bestående af Kristian Frost, Rasmus M. Nielsen, Morten W. Sørensen, Thomas Pilak og Martin Laursen klarede dog opgaven på forbilledlig vis, og endnu engang formåede vores topspillere at træde i karakter for fællesskabet og landsholdet, når lokummet virkelig brændte. En dramatisk sejr i sidste kamp mod Italien sikrede dansk overlevelse, og de fantastiske jubelscener der udspillede sig efter opgøret, viste hvor meget det faktisk betød for drengene af blive i den europæiske superliga.

På den individuelle squashscene blev året også bemærkelsesværdigt godt, da både Kristian Frost og Line Hansen spillede sig op som værende de bedst placerede danskere på de internationale ranglister i nyere tid, med placeringer som hhv. nr. 52 og 18 i verden. Flot gået af de to flagskibe, der begge også så småt begynder at markere sig til de helt store turneringer på verdensscenen.

Desværre får vores bedste spillere dog stadig ikke muligheden for at vise sig frem på sportsverdenens største scene: De olympiske lege. Året 2013 blev således endnu engang et skuffelsens år for vores sports kamp for at blive en OL-sportsgren - et nederlag der ikke ligefrem var uventet, men ikke gjorde mindre ondt af den grund.

I forløbet og til afstemningen og til selve præsentationen inden afgørelsen, levere squash dog en markedsføring af helt nye dimensioner, der bar præg af langt mere professionalisme og passion end hidtil set. Det var ikke nok denne gang, men vores sport har trods alt igen taget et kvantespring i den rigtige retning. Den flotte præstation til trods, så vil dette arbejde dog næppe være nok til skaffe sporten ind under den olympiske fakkel, og den reelle grund til vores sports fravær i det sjove selskab, skal nok nærmere findes i de manglende kontakter i toppen af IOC og økonomiske kræfter bag.

Jævnbyrdighed og frafald af traditionsklubberne

På den hjemlige scene har 2013 været Birkerøds år. De blev dobbelte danske meste ved slutspillet i Herning, og i den nye sæson har de ligeledes lagt skarpt ud. Dominansen til trods, så vil året dog stadig blive husket for den jævnbyrdighed, der begynder at melde sig i toppen af dansk squash. I herrefinalen sejrede Birkerød over Herlev i en kamp, hvor udfordrerne med lidt held i sprøjten og en Caspar Grauballe i topform, måske kunne have fravristet storfavoritterne tronen. Også på damesiden lurede overraskelsen, men det talentfulde hold fra Kolding måtte til sidst bøje sig og nøjes med sølvet.

Ved halvvejsmærket for 13/14-sæsonen ser det også ud til at kunne blive et brag af en sæson. Resultaterne har været præget af en enorm jævnbyrdighed, hvor selv bundholdene på gode dage, har kunnet været med mod topholdene. Specielt i Kolding ser man ud til at have fundet et set-up, der med tiden kan gøre dem til en reel magtfaktor i toppen af dansk squash, og de indtager således en overraskende 1. plads hos herrerne og en 2. plads hos kvinderne. Hos begge køn har klubben haft held til at udvikle og tiltrække nogle af dansk squashs største talenter, den tidligere landstræner, samt topspilleren Rasmus M. Nielsen, hvilket sender et signal om, at man vil fremad. Spørgsmålet er hvor længe, Kolding kan stille sig tilfredse med andet end guld ved hold-DM?

Det er dog desværre ikke kun jævnbyrdigheden der springer i øjnene, når man gransker stillingen i de danske Elitedivisioner, men også det faktum, at begge rækken kun består af fem hold. Væk er de to store traditionsklubber Odense SC og København SK, der i løbet af få år har trukket begge deres hold ud af såvel damernes som herrernes bedste række. Grundene til de to klubbers deroute fra den øverste hylde i dansk squash er ganske vist forskellige, men det giver dog stadig stof til eftertanke, når de tidligere mastodonter på denne måde pludselig glimter ved deres totale fravær. Er der blevet satset for stort? Er der blevet prioriteret forkert? Har man ikke været fremsynede nok? Spørgsmålene er mange, og forhåbentlig kan de andre danske klubber tage ved lære af disse fejltrin, da en udvikling som denne er yderst ærgerlig for vores sport.

Et andet sted hvor vi i dansk squash også mangler deltagere, er til de individuelle challenger-turneringer, der gang på gang sætter rekord i skræmmende lave deltagerantal. Problematikken er blevet påpeget år efter år, men vi kæmper stadig med at finde opskriften på, hvordan vi kan få vendt udviklingen - en opgave jeg håber at de fastansatte hos forbundet til stadighed ofrer mange timer på, da denne udvikling er en tikkende bombe under vores sport.

For at ændre folks lyst til at spille turneringer, tror jeg at vi skal have fat i det tilbud vi har til deltagerne. Alt for ofte virker det til challengers som om, at der ganske enkelt ikke længere bliver sat en ære i at afholde en fantastisk challenger-turnering, men at netop afholdelsen af en sådan blot bliver set som en måde at hive flest mulig kroner op af folks lommer, uden nødvendigvis at give særlig meget igen. Trods det faktum at langt de fleste challengers nu afholdes over to dage i stedet for tre og er af en langt ringere kvalitet hvad angår sponsorgaver, t-shirts og frokost, holder arrangørerne stædigt fast i et alt for højt deltagergebyr på 250 kr. Næsten alle man taler med ude til turneringer, synes at prisen er himmelråbende latterlig høj, men alligevel skal man gang på gang punge ud med det maksimale beløb, som klubberne kan slippe afsted med at indkræve.

At holde en challenger skal for klubberne ikke være en et spørgsmål om maksimalt input og minimalt output - det skal være noget man gør for at få mange glade squashspillere i centeret. At man kan afholde en god turnering med langt højere serviceniveau og for langt mindre gebyrer ved jeg af personligt erfaring - forhåbentligt vil 2014 blive året, hvor der igen bliver sat en ære i at afholde en flot turnering.

Forbundsmæssige forandringer og mærkelige valg

Hos forbundet blev det et år med store omvæltninger, hvor centrale personer på forbundets kontor er stoppet, nye er blevet kørt ind, og andre stadig er på nippet til at blive erstattet. De nye drivkræfter har skabt nyt liv på dsqf.dk, hvor man nu fast kan læse om vores elitespilleres internationale optrædener og deltage i konkurrencer, samt har fået et forbund der endelig er blevet en aktiv spiller på de sociale medier - ros for det.

Forbundet gjorde sig dog også bemærkede med nogle yderst besynderlige valg i 2013, som jeg personligt var totalt uforstående overfor. Ved EM valgte man at udtage en spiller, der rangerede som nr. 18 på danmarksranglisten til landsholdet, hvilket skabte store debatter i dansk squash. Jeg har ved mange andre sammenhænge sat spørgsmålstegn ved prioriteringerne i forhold til det sportslige, og endnu engang stod jeg med åben mund og polypper, mens jeg prøvede at forstå begrundelserne bag endnu et besynderligt valg, der i sidste ende vist blev begrundet i fremtidigt trænerpotentiale. At gruppen der stod bag udtagelsen bestod af mennesker, vi nærmest aldrig ser til de danske challengers, gjorde blot sagen endnu mere besynderlig.

Netop debatten blev dog ikke ved i længe på forbundets hjemmeside, for 2013 blev også året, hvor man valgte at nedlægge debatforum på dsqf.dk, for derimod at flytte det til facebook. Valget virkede på mange måder helt håbløst, da netop debatforum var en af de få ting der virkelig trak besøgende til forbundets hjemmeside. Indtil videre ser resultatet ud til at være, at man totalt har fået dræbt debatten, og pr dags dato er det nu 18 dage siden, en person sidst har skrevet et indlæg på debatforum.

Vi prøver så ofte at opfinde den dybe tallerken, men nogle gange er smarteste nok bare at bruge den der i forvejen er, i stedet for konstant at skulle gøre tingene på en ny og smartere måde. Ex facebook er smart til mange ting, men til at erstatte det gamle debatforum virker det ikke. I denne sammenhæng har man totalt fejlvurderet mediets styrker og svagheder, og i stedet for at indse den håbløse beslutning, holder man stædigt fast i en fuser. Man fristes til at tænke, at formålet måske slet ikke var at fremme debatten, men derimod at kvæle den?

SQO.dk kåret til årets squasher

Hos SQO.dk har det været endnu et spændende år, hvor vi til stadighed arbejder på at forbedre os dag for dag. Bag kulisserne bliver der arbejdet på højtryk for at få en ny side op at køre, og vi prøver til stadighed at udvikle vores formidling af resultater og billeder, hvor særligt facebook begynder at stå centralt i vores kommunikation med jer læsere. Vi arbejder hårdt på at kunne dække diverse begivenheder hurtige og bedre, og gøre det “live-as-possible” i Elitedivisionen.

Netop dette store arbejde af gruppen bag SQO.dk blev også belønnet i af DSqF, der udnævnte sitet til “Årets Squasher” - en pris vi er rigtig stolte og beærede over at modtage. Hele gruppen består udelukkende af frivillige kræfter, der blot for interessens skyld bruger utallige timer på at formidle diverse nyheder og resultater om vores sport til jer.

At de frivillige kræfter desværre ikke ligefrem hænger på træerne mærker vi også hos SQO.dk, hvor vores gruppe pt. er faretruende lille, hvis vi skal kunne blive ved med at dække dansk squash så massivt som vi ønsker. Har du lysten til at give noget tilbage til sporten og går du rundt med en skribent i maven, hører vi meget gerne fra dig - vi har altid behov for nye og friske kræfter til vores arbejde.

Et squash-år er slut, et nyt er begyndt. Lad os sammen hjælpe vores sport i den rigtige retning - der er brug for alle mænd og kvinder, hvad enten dit bidrag så er forbundsarbejde, en bestyrelsespost i din klub, en trænergerning for juniorerne eller blot en ekstra deltagelse ved en turnering. Vores sport er for lille og skrøbelig til at vi alle blot kan modtage; vi bliver nødt til også at give noget tilbage, hvis klaveret skal spille.

Held og lykke i det nye år - både på og uden for squashbanen.

Sportslige hilsner

Tobias Pørtner, redaktør