Squash Online

Nordicbet tilbyder endnu engang odds på squash

November 06, 2014Kristian Frost

Hvem husker ikke de gode gamle dage, hvor det var muligt at oddse på squash til diverse Challenger-turneringer? Det gjorde squash utroligt populært blandt spileksperter, og muligheden er atter tilbage. Denne gang er det Nordicbet som tilbyder odds på den danske Elitedivision.

I første omgang ser det ud til at det kun er herresquash Nordicbet tilbyder odds på, men danske squashspillere skal for alvor passe på inden de bevæger sig ud i den store oddsjungle. Begrebet matchfixing kom for alvor op i de danske medier sidste år, hvor flere fodboldkampe tilsyndeladende var blevet “fixet”. I den forbindelse har Dansk Idræts Forbund (DIF) søsat flere kampagner for at få stoppet fænomenet, hvilket i hvert fald har bragt fokus på et nærmest tabubelagt emne.

Dansk Squash Forbund (DSqF) hører under DIF, hvilket betyder at forbundet ligeledes skal imødekomme de regelsæt, DIF har udarbejdet på området matchfixing. Dette betyder at følgende scenarier er ulovlige:

  • Der er forbud mod manipulation af idrætskonkurrencer (matchfixing), hvorved der søges opnået en direkte eller indirekte økonomisk fordel eller gevinst. (kap. 4, §5, stk. 1-8).

    • Dette gælder altså også familie, kærester, venner o.l..
  • Misbrug af intern viden (insiderinformation). (kap. 4, §6, stk. 1-3).

    • Spil på egen konkurrence (kap. 4, §7, stk. 1-3)
  • Inkluderer spil på egen klubs kampe.
  • Man har underretningspligt, vidnepligt og oplysnings- og sandhedspligt hvis man er omfattet af personbeskrivelsen under regulativets §3.

DSqF har i denne uge meldt ud via deres hjemmeside, at matchfixing tages enormt seriøst, og det kan få fatale konsekvenser for spillere der eventuelt begiver sig ud i det.

Du kan læse alt om matchfixing på DIFs hjemmeside HER.