December 11, 2014 — Casper Kloster
I weekenden blev der spillet AJ Bell I England, hvor flere af topspillerene var med. Top 4 lød: Gregory Gaultier, Mohamed Elshorbagy, Nick Matthew og Borja Golan.
4. seedet Borja Golan holdt dog ikke længe, da han allerede røg ud I første runde til Adrian Waller. En lang 5-sætter på 95 min var hvad der skulle til at slå spanieren ud. De andre tre kom dog videre uden de store problemer. Kvartfinalen lignede også overkommenlige kampe for de tre topseedede. Mathieu Castagnet fra Frankrig ville det dog anderledes. Han spillede en fantastik kamp mod runner-up ved VM, Mohamed Elshorbagy. Franskmanden vandt mod alle forventninger 3-1. Det skulle vise sig, at det gode spil ikke stoppede her for Castagnet.
Nick Matthew satte også et enkelt sæt til i sin kamp mod landsmanden Daryl Selby. Mere blev det heller ikke til, og Nick sikrede sig en solid 3-1 sejr.
Gregory Gaultier var ikke lige så gavmild I sin kamp. Han rev Peter Barker midt
over og tabte kun 9 point over hele kampen.
Den lynhurtige colombianer Miguel Rodriguez slog Adrian Waller, som havde
overrasket I første runde.
Dermed lignede det to meget spænede semifinaler. Nick Matthew og Gregory Gaultier er kendt for at havde nogle meget fysisk hårde kampe, og denne blev ingen undtagelse. 5 sæt, og over 100 min, skulle de bruge til at finde en vinder. Som en gentagelse af VM finalen sidste år, kunne Nick gå fra banen med armene over hovedet.
Mathieu Castagnet, som havde lavet turneringens overraskelse i forrige kamp, skulle bevise at det ikke bare var en døgnflue, i kampen mod Miguel Rodriguez. Han kom da også flyvende fra start og vandt første sæt 11-2. Derefter blev det dog langt mere jævnbyrdigt. Franskmanden kom på 2-0 efter 16-14 I andet. Nu skulle ham bare holde hovedet koldt, så lignede han en finalist. Med 13-11 I tredje sæt og 74 min på banen blev det en realitet.
Finalen stod dermed mellem Castagnet og Matthew. Normalt ville Matthew være stor favorit til at vinde kampen, men med en marathon-kamp dagen før, og Castagnet i top, var det mere tvivlsomt. Da kampen kom i gang var der dog ikke den store tvivl om at Matthew ville løbe med sejren. Han leverede endnu en solid præstation og vandt 3-0.
På trods af Matthews turneringssejr, må man næsten se Castagnets præstation i turneringen, som en større sejr. Castagnet har haft den opad gående formkurve de sidste par år, og været en spændende spiller at følge. Måske dette resultat bliver hans springbræt, til at spille med helt i toppen. Helt sikkert en spiller vi skal holde godt øje med fremover.