Squash Online

Line Hansen forventer titelforsvar!

March 22, 2011Benjamin Dornfeldt

Der er nu kun tre dage til startskuddet vil lyde og dette års Danmarksmester skal lyde. Blandt kvinderne er Line Hansen, den ukronede danske squashdronning, om nogen favorit til at at vinde dette års DM. Line har siden 2006 sat sig solidt på tronen og vil igen i år gøre alt for at vinde!

Først, et hårdt og kontant spørgsmål med forventning om et klart svar: Bliver du Dansk Mester ano 2011?

Line: Ja!! Ellers bliver jeg meget skuffet..

Vi læsere vil gerne høre noget om dine tanker omkring det kommende DM. Er det det, man som squashspiller går og venter hele året på at spille? Eller er det bare en turnering som alle de andre det er i bund og grund de samme spillere du skal spille mod, som du møder hele året alligevel?

Line: For mig er det klart DM der er den vigtigste turnering herhjemme, og en turnering som jeg altid glæder mig til.

Hvordan har dine forberedelser været? Har de været anderledes end når du spiller andre danske eller udenlandske turneringer?

Line: Mine forberedelser er de samme til DM, som de ville være til en wispa turnering. Normalt bruger jeg de danske turneringer og holdkampe som træning, og stiller gerne op i både en dame-og herrerække, for at få flere og bedre kampe, om jeg vinder eller taber betyder ikke det helt store.

Det kunne jeg aldrig finde på til DM, det er den titel for vigtig til ;).

Kommer vi til at se noget nyt fra din side? Måske en lille twist i din spillestil der gør dig sværere at læse for modstanderne end normalt?

Line: Nej, desværre!! Jeg er ikke Ramy…

I forbindelse med det spørgsmål, har du så gjort noget ekstra ud af at tænke på dine kommende modstandere og ligge planer for hver enkelt?

Line: Nej det har jeg ikke, vi kender alle hinanden, og hinandens spillestil.

Hvad er dine forventninger overordnet til turneringen?

Line: Det virker som om De har super godt styr på det i Herning, så jeg glæder mig bare til at spille, og e**ndelig en turnering hvor der er mere end 30 tilmeldte.

Regner du først med at blive mødt med reel modstand i de sidste runder, eller bliver det 3 dage med 5-sæts kampe?

Line: Jeg tager ikke let på nogle af kampene! Jeg tror der bliver mange tætte kampe, det lader til der er en stor gruppe, der ligger meget tæt.

Hvem er favoritterne i dine øjne?

Line: Det er jeg jo nok.

Hvis du skal pege på en eller to spillere der anses som outsidere, og måske kan gå hen og få en god turnering, hvem er det så - og hvorfor?

Line: Dagmar har spillet godt i holdkampene, så håber lidt på en Dagmar/Sally semifinale, det kunne blive en god kamp. Bine var meget tæt på at blive nr. 2 i Helsinge, så tror der er en spiller eller to, der helst ikke vil møde hende for tidligt i turneringen.

Hvem ser du dig selv i en finale imod søndag den 27. marts?

Line: Sally eller Dagmar!

Inden det sidste og afsluttende spørgsmål: Hvis vi ser dig i finalen, søndag den 27. marts i Herning, har du så allerede nu planlagt hvilke tøj du går på banen i?

Line: Har ikke noget yndlings tøj, men noget behageligt!

Og som afslutning. Hvis du vinder DM hvordan vil du så fejre det?

Line: På samme måde som jeg fejrer alt andet, mad mad mad, og måske lidt familie ;)

Line er storfavorit til DM og de andre i rækken får rigeligt at se til hvis de skal slå den mange dobbelte danske mester.