April 20, 2014 — Jesper Ratzer
I weekenden blev der for tiende gang i racketlon sportens historie afholdt VYDIS GROUP Czech Open der er klassificeret som en International World Tour turnering. Turneringen er kendt for gode faciliteter og for at hotellet er on site. Der deltog i alt 172 spillere fra 21 forskellige nationer.
Fredag startede rigtig skidt med at jeg i første mixed kamp kastede mig efter et volleyboast, og slog min højre hånd i faldet. Jeg havde herefter så ondt i hånden at jeg måtte trække mig i tennis, da smerterne strålede op i armen og gjorde mig så slap, at jeg ikke kunne holde ordentligt fat på ketcheren. Jeg var kortvarigt i tvivl om den kunne være brækket, men allerede et par timer efter kunne jeg så småt spille igen. I double gik det meget bedre. Her spillede jeg sammen med bordtennis specialisten Jesper Hougaard, og sammen fik vi spillet nogle rigtig gode taktiske sæt i både bordtennis og badminton, hvor vi forsøgte at isolere mig i bordtennis, og ham i badminton. Vi spillede os i finalen, og her ventede et bulgarsk par som har en udpræget badminton/squash profil. De er nr. 1 og 2 i squash i Bulgarien, og har begge to et godt badminton niveau. Vi fik en fantom start med 21-7 i bordtennis, og en 18-9 føring i badminton. Stille og roligt fik de dog løst vores taktiske opstilling i badminton, og vi endte med at tabe 20-22. I squash startede min makker med at komme bagud 1-11, og jeg skulle herefter spille sættet færdigt mod den anden bulgarer. Jeg kunne fra start af mærke at han var indstillet på at spille højt tempo og mange længder, og jeg besluttede mig for at gå med på det. Ved 14-3 spillede vi så den længste duel jeg nogensinde har spillet, der ender med en større jubelscene efter jeg får fanget ham på et trickle boast:) Næste bold er også lang, og ender med at han får en tvivlsom no-let mod sig. Den ellers meget rolige og mimikfattige bulgarer koger på det her tidspunkt, og brokker sig til dommeren ved at sige at han ikke er en rigtig squashdommer:) Næste bold er endnu en marginaldom, hvor jeg får en stroke min vej. Bulgareren kaster herefter med sin ketcher, og sviner dommeren til igen. Næste bold er en oplagt stroke til mig, men da han på det her tidspunkt allerede har svinet dommeren til 2 gange, tør dommeren ikke dømme andet end let. Bulgareren kan ikke lade være med at kommentere at det igen var en fejldom, hvorefter jeg alligevel får stroken:) Herefter er han så meget oppe at køre at han tyrer på alle slag. Han bliver upræcis, og jeg vinder 4-5 bolde i streg. Det hele kulminerer med at han i det korte forhåndshjørne spiller et dropshot som jeg ikke kan komme til at slå til. Dommeren dømmer let, hvorefter bulgareren kaster sin ketcher hen i glasvæggen mod dommeren, og udvandrer fra banen i protest. Dommeren nægter herefter at dømme videre, og der bliver tilkaldt en referee fra turneringsledelsen. Squashen ender med et 15-21 nederlag til os, men nogen gange kan et nederlag alligevel godt være en sejr:) Vi skulle således bruge 16 point i tennis, hvilket vi fik skrabet sammen, og vandt titlen.
I single var der ikke lige så meget drama. Jeg har spillet med ”normal” belægning i baghånden i bordtennis i snart et år, og er stille og roligt blevet mere og mere sikker. Mit spilsystem begynder ligeledes at blive mere komplet og meningsfuldt. For nyligt har jeg også erhvervet mig en træningsrobot:), hvilket også har skubbet til forbedringerne. Det overordnede tema for min turnering var da også gode bordtennis resultater. I de to indledende kampe mødte jeg to af de bedste bordtennisspillere på touren, og fik henholdsvis 15 og 13 point med dem. I semifinalen og finalen vandt jeg begge bordtennis sæt hhv. 21-11, og 21-9. Jeg endte med at vinde single turneringen uden at få brug for min tennisketcher, og vandt dermed min 15. internationale turnering. Det kommende år har jeg sat mig som mål at forblive ubesejret, forsvare min verdensranglisteplacering samt at forvare min VM titel når der i august skal dystes igen. På længere sigt er der en række historiske titler jeg gerne vil opnå, herunder at blive den mest vindende racketlonspiller nogensinde. For at opnå dette skal jeg toppe svenskeren Magnus Eliassons rekord med i alt 36 internationale titler, herunder 3 VM titler… ouch!:)