November 04, 2013 — Sebastian Korsgaard
I denne weekend blev der afviklet Junior Grand Prix i Silkeborg, hvor ca. 110 junior var klar til at give sig fuldt ud til årets anden sidste JGP.
DU17/19-rækken blev vundet af hjemmebanefavoritten Jens Christian Wegeberg, som dagen forinden havde spillet sig i finalen med en 3-0 sejr over Sebastian Korsgaard. Jens vandt finalen over Christian Steffensen fra Birkerød i et tæt 3-1 opgør. Christian havde i sin semifinale slået Magnus Laursen, hvor det lykkes Magnus at tage et enkelt sæt. Magnus, havde i sin kvartfinale, mirakuløst slået Casper Kloster 3-1, og skulle derfor spille om bronze mod Sebastian. Denne kamp vandt Sebastian 3-1.
I PU17/19 stod finalen mellem Christine Christoffersen og Pornphilai Christiansen. Christine viste dog ingen slinger i valsen og vandt finalen 3-0. Kampen om 3. pladsen gik til Sofie Mygland.
DU15-rækken var det Julius Fuglsang fra Birkerød, som vandt finalen over holdkammeraten Cornelius Feldt. Julius så ud til at have styr på hele kampen, men Cornelius viste god fighte og fik endda taget et sæt. Bronzemedaljen gik til Rasmus Kure fra Struer.
I PU15 blev vundet af Sabine Petersen, som vandt finalen over Ida Schjøtt i 4. sæt. 3. pladsen gik til Tara Steenholdt, som i gruppespillet havde slået 3. seedede i 5. sæt.
DU13-rækken blev vundet af Rasmus Madsen, som vandt over 1. seedede Martin Tranholm i 5. sindsoprivende sæt, hvor 5. sæt blev afgjort i tiebreak. 3. pladsen gik til Marcus Jepsen.
I PU13-rækken vandt Klara Møller i 4. sæt over 3. seedede Kristine Hestbech. Sofie Drejergaard vandt bronze.
De andre resultater fra weekendens Junior Grand Prix kan findes på følgende link: http://www.tournamentsoftware.com/sport/tournament.aspx?id=088D8136-584F-47E0-A661-BACCA9FE820D