Squash Online

Jens Christian tilbage på toppen

February 24, 2014Casper Kloster

En velafholdt turneringen har løbet af stablen i Herlev denne weekend. Det lave deltagerantal, betød ikke at der manglede spændende kampe. Det var en turnering der bød på gode kampe, god stemning og højt humør.

DU17/19

Puljerne forløb som ventet, med pulje sejre til Jens Christian Wegeberg, Magnus Laursen, Casper Kloster og Theis Houlberg.

Derfor stod første semifinale mellem, Jens Christian Wegeberg og Thies Houlberg. Theis var spået som vinder efter hans sejre ved sidste turnering. Det var dog ikke tilfældet, også selvom at det var tæt på. Theis starter med at bringe sig foran 1-0 og senere 2-1. I 4. sæt fik Jens Christian bedre styr på sin gameplan, og Theis kunne ikke få det til at køre. Jens Christian udligner til 2-2 med 11-3. Sidste sæt blev en tæt affære, hvor Jens Christian brugte rutinen og vandt 11-8, og var derved klar til finalen.

Den anden semifinale stod mellem Magnus Laursen og Casper Kloster. Dette skulle også vise sig at blive noget af en kamp. Første sæt starter med sætbolde til begge spiller, hvor Magnus vinder sættet 13-11. Andet sæt var lige indtil 5-5 hvorefter Casper trak fra og vandt sættet 11-6. Efter sættet tog Magnus en skadespause på grund af noget med knæet. Han kom dog fint ind til 3 sæt og vandt det 12-10. Nu skulle Casper vinde, for at kampen ikke skulle være slut. Det gjorde han, og igen med cifrene 11-6. Magnus var begyndt at se træt ud i 4. sæt og det så ud til at Casper bare kunne løbe kampen hjem. Sådan gik det dog ikke. De fulgtes ad op til 10-10. Casper dropper en bold i tinnet og Magnus står med matchbold. Den udnytter han ved at slå et nick der triller ud.

Finalen stod derfor mellem Jens Christian og Magnus.

Det var en kamp hvor der blev langt en hård, men god linje af dommeren, der gjorde at de to spiller måtte spille bolden.

Jens Christian kom godt fra start, og vandt første sæt 11-4. Magnus kom bedre ind til andet sæt, som også havde længere dueller end første. Magnus vandt sættet 11-7. Jens Christian viste dog, at der skulle mere til for at slå ham ud af kurs. Han kom flyvende ind til 3 sæt og fik en 8-0 føring og vandt sættet 11-2. Nu skulle Magnus hurtigt finde fokus, hvis ikke han skulle se Jens Christian løbe af med sejren. Det så ikke ud til at ske, da Jens Christian kom på 10-6 og matchbold. Magnus gav dog ikke op, og kom på 10-9. Det var dog ikke nok, og Jens Christian kunne løfte armene over hovedet efter sin anden turneringssejr under 17/19.

3/4 pladsen blev spillet mellem Theis og Casper. Her trak Casper det længste strå med 3-1 i sæt.

PU 17/19

Caroline Lyng Christiansen var storfavorit, og det levede hun også op til. Hun vandt alle sine kampe uden sæt tab. Hun vandt over Camilla Kejlberg Nielsen i finalen.

DU 15

En U15 række, med meget få deltagere, havde en stor hjemmebanefavorit, Mikkel Kønigsfeldt. Han viste også hvorfor han var første seedet ved at gå hele vejen uden sæt tab. Der var mere spænding om de følgende placeringer. Sebastian Pedersen vandt, som 3 seedet sin pulje over Simon Skelkjær der var 2 seedet. Det gjorde han efter de havde spillet en tæt 5 sætter. Sebastian skulle derfor møde Mikkel i finalen, men var uden de store chancer, og tabte 3-0.

3/4 stod mellem Simon Skelkjær og Patrick Nørholm. Her vandt Simon 3-0.

PU15

Her gik alt som ventet, og Sabine Petersen strøg hele vejen til tops. Hun vandt over Ida Schjøtt i finalen 3-0.

3. pladsen gik til Sofie Drejergaard.

DU13

Marcus Jepsen stod for den første overraskelse, da han slog Tobias Fritz Weel i deres pulje.

Favoritten Rasmus Madsen vandt sin pulje foran Elias Coyle.

Finalen vandt Rasmus sikkert 3-0.

3.pladsen gik til Tobias efter en 3-1 sejr.

PU13

Her vandt Signe Skelkjær som forventet. Laura Schjøtt tog sig af 2. pladsen og Rosemarie Coyle kom på 3. pladsen.

DU11

Finale puljen bestod af William Tranholm, Jakob Madsen og Mads Pedersen. Her var William og Jakob favoritter. Det var også dem finalen kom til at stå imellem.

Jakob vandt for første gang over William, i en tæt 5 sætter.

Næste Turnering er i Struer/Thy, og er den sidste chance for at rette på noget inden DM, så det skal nok blive spændende.