Squash Online

Japaner besejrede Line Hansen i amerikansk drama

March 01, 2014Tobias Pørtner

Det blev kun til en enkelt optræden i kvalifikationen til Windy City Open 2014 i Chicago for Line Hansen, da hun i 1. kval-runde røg ud til japanske Misaki Kobayashi efter en dramatisk kamp i fem sæt.

Rangeret som 21 var Line Hansen favorit i kampen mod sin yngre japanske modstander Misaki Kobayashi, men den 24-årige asiat fortsatte sit flotte spil, der i løbet af kort tid har flyttet hende op som nr. 31 i verden. Udslagsgivende for kampen blev det, at Line Hansen ikke formåede at vinde et tæt 2. og 4. sæt, der begge blev afgjort i tiebreak. Line var i disse tilfælde foran med 1-0 og 2-1 i sæt, men til sidst måttte hun altså se japaneren løbe med sejren og pladsen i kval-finalen.

Line Hansen - Misaki Kobayashi 11-6, 13-15, 11-7, 12-10, 11-6 (75 min)

I næste runde måtte japaneren dog lade livet til en anden asiatisk spiller, Joey Chan fra Hong Kong.

Windy City Open er en af de helt store turneringer, hvor næste alle de store stjerner er med både i herre- og damerækken. Hos mændene er favoritterne Nick Matthew, Ramy Ashour og Gregory Gaultier alle klar til kvartfinalen, mens Laura Massaro fra England ligner favoritten hos damerne, i fraværet i suveræne Nicol David.