Squash Online

Hansen finaleklar ved EM

June 06, 2014Kristian Frost

Line Hansen forsætter de flotte takter hun indtil videre har vist ved individuelt EM, som i disse dages afholdes i Frankrig. I morgen spiller hun finale, som er det bedste danske resultat nogensinde ved et individuelt EM.

Vejen til finalen var dog ikke uden små forhindringer. I kvartfinalen kom Hansen dårligt fra start og var bagud 0-1 i sæt før danskeren havde spillet sig varm. Præcis samme opskrift brugte danskeren i semifinalen, da hun besejrede Gaby Huber fra Schweiz.

Hansen tabte første sæt 9-11, hvorefter de tre næste sæt blev vundet 11-7 11-7 11-8. Kampen varede kun 48 minutter, så der er uden tvivl mere tilbage i tanken i morgen, når Hansen møder den topseedede Camille Serme fra Frankrig.

Hos mændene er det to franskmænd der mødes i finalen. Mathieu Castagnet, som har haft en fantastisk sæson på PSA-touren, står overfor verdens bedste i form af Greg Gaultier.

Kampene begynder kl. 17 og kan følges på livestream HER.