Squash Online

Gode perspektiver fra ETC2016 for U15/U17

May 10, 2016Mads Jepsen

I den forlængede weekend blev der afholdt EM for landshold for U15/U17 i Hasselt, Belgien. Danmark deltog med et hold i hver kategori, og godt at se U15 på papiret igen.

For U15 stillede Danmark med Tobias Weel, Marcus Jepsen og Klara Møller og de startede deres kampe i en ren dynamitpulje med Tjekkiet, Spanien og Irland som alle har stærke spillere og er at finde i den individuelle top 15 i europa. Ikke desto mindre formåede Danmark at presse både Irland og Tjekkiet ud i en afgørende sidste match, som desværre faldt ud til modstandernes fordel men dog efter store danske føringer og sætbolde i 4. sæt i de altafgørende to dramatiske matches. Danmark leverede varen mod Belgien og Portugal i de efterfølgende placeringskampe og sluttede med at ramme deres seeding som nr 13. Spiller for spiller leverede alle en indsats langt over deres normale niveau. Tobias matchede alle hans modstandere på etteren, men manglede lidt stabilitet i slutningen af sættene hvor kampene blev afgjort. Dette dog efter et vanvittigt højt afviklet tempo som kunne tage pusten fra de fleste. Marcus var tæt på at bringe Danmark i kvartfinalen allerede på førstedagen mod Irland og Tjekkiet men måtte dog mærket af lidt begyndernerver, se halvstore føringer blive hentet i 4. sæt i de afgørende kampe. Mod Belgien og specielt mod Portugal vandt Marcus i gyserkampe mod europæiske klassemodstandere, så bestemt godkendt.

Klara stillede op med en meget øm balle der tidligere gjorde, at hun trak sig under JGP i Thy. Dette gjorde, at hun stort set kun kunne spille 70-80% af sit maksimale. Ikke desto mindre vandt hun 5 ud af 6 mulige kampe, og den kamp hun tabte mod Spanien ville hun sandsynligvis havde vundet 3/0, hvis hun havde været 100% klar. Meget imponerende.

For U17 stillede Danmark med Julius Fuglsang, Mikkel Kønigsfeldt og Sabine Petersen. Holdet leverede en solid indsats og sluttede som nr 11 efter nogle gode sejre over Grækenland, Finland og ikke mindst Holland i den sidste kamp. Julius Fuglsang havde som etter et hårdt program, men formåede at hive sejre hjem mod Finland og Grækenland. Mikkel Kønigsfeldt hev en sejr mere hjem end Julius på toeren. Specielt kampen mod Holland gik Mikkels vej da han afgjorde kampen i et intenst tempo, til Danmarks fordel i den sidste kamp. Sabine som stadig er U15 pige lidt endnu, vandt ligesom Klara, 5 ud af 6 mulige. Meget imponerende.

Perspektiverne for disse spillere er rigtig gode. Marcus har 1 år og 3 måneder tilbage i U15 og langt størstedelen af de spillere, som slår ham i dag er for længst rykket op når der afholdes EM igen til næste år. Med specielt den afsluttende kamp mod Portugal in mente så er potentialet stort.

Tobias rykker snart op i U17 og det var vigtigt for ham, at de bedste U15 spillere, som rykker med ham op blev matchet til stregen, og at der aldrig blev tale om en let walk over som set tidligere. Specielt i kampen mod Tjekkiets stærke etter så Tobias godt ud og skulle have lukket 4 sæt til hans fordel, da kampen så nok ville have tippet over til Danmark.

Klara og Sabine viser så højt niveau lige pt at de kan komme i Top 4 og måske endda højere, hvis de når at stille op til en Super Series inden de fylder 15. De virker pt som helt oplagte til at overtage på pigesiden når Sarah og Caroline rykker op som senior om et par år, og det har vi brug for.

Julius og Mikkel skal fortsætte deres udvikling og blive ved at bygge ovenpå. I momenter blev der vist rigtig godt spil og stabiliteten skal være bedre når også de – ligesom Sabine, Klara og Tobias snart rykker en række op.

Det springende punkt for de gode perspektiver er om fødekæden fra U13 til U15 er stærk nok og om U15 kan finde de rette kandidater til U17 efter sommerferien. I kulissen der står unge spillere som Joakim Jepsen (11), William Tranholm (12½), Oliver Nielsen (13½), Nicholas Bilcliff (14½) og Elias Coyle (15) og tripper. På pigesiden står Laura Lauridsen (12½) og Signe Skelkjær (13), som alle skal udvikle sig mere endnu for at være klar til et EM niveau. Alle sammen er en del af DSQF udviklingstrup og 1-2 af disse spillere træder formentlig ind i Talenttruppen efter sommerferien. Med håb om at udtage et U15 hold fra forbundets side for at yderligere støtte udviklingen af talenterne i dansk squash, ser alt stadig meget lyst ud for de unge danske spillere.



Squash Online © 2025