Squash Online

ENDELIG, Elitedivisionen starter denne weekend

September 23, 2015Mads Jepsen

Efter en lang sommerpause blev sæsonen skudt i gang ved det første Grand Prix i Skovbakken for et par uger siden. I den kommende weekend fortsætter sæsonen med en særdeles spændende første, anden og tredje runde af Elitedivisionen for herrer. Stedet er Kolding og det hele starter fredag aften kl 18, hvor der venter en lækkerbidsken af en kamp.

Tilbagevendte Andy Whipp fra Herlev Hjorten står overfor vores danske mester Kristian Frost i en kamp der på papiret ser utrolig jævnbyrdig ud. Frost som er kendt for sin gode fysiske form står overfor Whipp, som sidst han var at finde i Elitedivisionen, huskes for et kraftigt anlagt presspil som fik selv de bedste danske spillere til at tabe pusten. Til trods for dette må Frost være fuld af selvtillid efter netop at have slået juniorverdensmesteren Diego Elias. En kæmpe bedrift af Frost, og måske en af de allerstørste nogensinde i dansk squash.

SQO.DK tror vi dog på en helt lige match og en forrygende fysisk kamp, som alle squashelskere bør møde op for at overvære.

I år bliver der hele 7 hold i Elitedivisionen hos Herrerne samt 6 hold hos Damerne.

Hos herrerne er KSK stødt til med et spændende hold og hos damerne er City squash og Skovbakken nu klar til at indtage scenen i den fornemste række i dansk squash. Damernes første runde spilles dog først den 25-november i Birkerød.

Det giver følgende line up:

Herrer: Birkerød
Herlev Hjorten
City Squash
Kolding
Skovbakken
Racketlon
KSK

Damer: Birkerød
Herlev Hjorten
City Squash
Kolding
OSMK
Skovbakken

Sædvanen tro må Birkerød indtage favoritrollen både hos herrerne og damerne.

Det skal dog blive spændende at se hvordan Herlev performer i år. Med et gensyn til Andy Whipp, en nyere version af Lau Kiehn og en stærk reserve i Theis Houlberg som må ånde 1 holdsspillerne i nakken, så ser Herlev stærkere ud end før. Paradoksalt nok selvom deres suverænt stærkeste kort gennem længere tid Capar Grauballe holder en pause på ubestemt tid.

Specielt bliver kampen mellem Herlev og Birkerød som spilles allerede i første runde fredag aften særdeles spændende og kan give et praj om, hvor guldet havner i år. Ligesom Herlev har KSK hentet forstærkning udefra. Angus Gillams er hentet ind som etter og svenske Bjørn Angtoft ligeså. Dert bliver spændende at se disse nye spilleres niveau og specielt når de matches med vores førende hjemlige spillere Kristian Frost og Rasmus Nielsen.

Kig forbi Kolding fredag/lørdag - der venter en sand perlerække af spændende opgør, her et lille udpluk af kampe der ser helt lige ud og hvor dagen bliver afgørende (tjek i øvrigt squashportalen.dk for spilletider):

Kristian Frost - Andy Whipp
Morten Sørensen - Lyell Fuller
Morten Sørensen - Angus Gillams
Rasmus Nielsen - Kristian Frost (klassikeren)
Lyell Fuller - Andy Whipp
Tobias Pørtner – Kasper Jønsson