August 27, 2011 — Martin Laursen
Lørdag var sidste dag ved dette utroligt vellykkede VM, og der var lagt op til to meget interessante kampe mellem Australien og Frankrig om 3.-pladsen og England og Egypten om verdensmesterskabet. Jeg satte mig på tilskuerpladserne ved glasbanen kl. 11 og forlod den praktisk taget først kl. 21. Hvad mere kan man bede om?
Australien - Frankrig
Der blev lagt hårdt ud i kampen om 3.-pladsen med mødet mellem David Palmer og Gregory Gaultier. Franskmanden havde tilsyneladende noget, han skulle have revancheret siden sit nederlag i 3 sæt til Ramy Ashour fredag aften. Første sæt var en smule svingende, men gik til Gaultier med 11-9. Derefter satte han dog trumf på efterhånden, som Palmers kræfter blev brugt op. Andet sæt blev 11-4, og tredje sæt blev efter perfekt fransk spil til 11-0.
I næste kamp skulle Grégoire Marche se, hvad han kunne stille op imod Stewart Boswell. Marche spillede et godt første sæt og tog det da også med 13-11. Herefter tog australieren dog over og vandt de næste tre sæt uden nogen svinger i valsen med 11-6 11-5 11-4.
Den afgørende kamp stod mellem Cameron Pilley og Thierry Lincou. Man kunne helt fra start fornemme, at Thierry havde givet alt, hvad han havde fysisk og mentalt for at vinde sin kamp mod Darwish i går. Pilley derimod spillede rigtig flot og aggressiv squash. Ligesom Lincou tog initiativet mod Darwish, tog Pilley nu initiativet mod ham. Lincou blev jagtet rundt på banen og kom aldrig rigtig op med noget, som kunne bringe australierens spil ud af balance. 12-10 11-9 7-11 11-6 og Australien havde vundet 3.-pladsen.
England - Egypten
Nick Matthew mod Ramy Ashour. Verdens nr. 1 mod verdens nr. 2. De to spillere lagde ud i et fuldstændig vanvittigt tempo med volleyudvekslinger så tæt på frontvæggen, at man ikke kunne andet end at måbe over de to stjernes ketcherføring. Begge spillere var umenneskeligt hurtige i dag. De nåede begge umulige bolde, og ingen ville give sig. Kampen virkede fuldstændigt lige, men Ramy, værende den mest aggressive af de to spillere, lavede overhovedet ingen fejl i første sæt på trods af de utallige vinderslag. Han tog første sæt med 11-7, men man sad med fornemmelsen af, at Matthew lige så godt kunne have vundet sættet, hvis tilfældighederne havde været på hans side. Man kunne fornemme på begge spillere, men mest på Matthew, at denne kamp var utroligt vigtig. Efterhånden som stemningen nåede til kogepunktet, begyndte de to spillere at tage nogle længere diskussioner med hinanden og dommeren. Squashniveauet var dog stadig ekstremt højt, og Ramy fik lige nøjagtig erobret sættet med 11-9. Matthew havde ikke i sinde at tabe i 3 sæt. Desværre viste det sig i endnu flere diskussioner med dommeren i stedet for gennem hans spil. Da det kom til, at han fik en conduct warning for at nægte at spille videre, hvis ikke den egyptiske træner forlod glasbanen, skulle man tro, at englænderen nu var for langt ude til at få sit spil til at hænge ordentlig sammen. Alligevel fortsatte kampen på allerhøjeste niveau. Det var fuldstændig lige i slutningen af tredje sæt, og det blev desværre dommeren, der gjorde forskellen, da Matthew i tre situationer fik let i stedet for de ønskede strokes. Det var som om, at han bare ikke kunne vinde sættet - Ramy nåede alt, og dommeren forærede ham ikke boldene. Kampen endte med 14-12, og Egypten var et skridt nærmere at genvinde deres VM-titel.
I 3.-singlernes kamp skulle Peter Barker altså vinde sin kamp mod shotmakeren Hisham Ashour for at holde England inde i kampen. Desværre for publikum men godt for England var der ikke meget shotmaker over Hisham i dag. Han spillede faktisk et meget ordinært og nærmest passivt spil. Det viste sig dog at være den helt forkerte taktik mod fysisk stærke Barker, som bare kunne blive ved og ved med at løbe. Ikke nok med at Barker hentede alt - han fandt også nogle fremragende drops frem, da det gjaldt allermest i slutningen af andet sæt. Efter en klinisk præstation af englænderen blev det til 11-6 11-9 11-7, og verdensmesterskabet skulle nu afgøres i kampen mellem 2.-singlerne.
Vægten fra to store squashnationers håb lå på James Willstrops og Karim Darwishs skuldre nu. Efterhånden som kampen skred fremad, stod det klart, at Darwish spillede langt bedre end i kampen mod Lincou i går. Han tog initiativet fuldstændigt og efterlod ingenting til Willstrop med sine præcise vinderslag og sit hurtige tempo. 11-5 i første sæt til Egypten. Willstrop hævede kvaliteten af sit spil til noget nær fantastisk i andet sæt, men Darwish hang på hele vejen, og da Willstrop blev presset til at sende et par bolde i tinnet efter nogle udmarvende skudvekslinger foran på banen, måtte han se sættet glide væk med 13-11 til Darwish. Englænderen fik tilkæmpet sig tredje sæt med 11-9, men Darwish hævede blot sit i forvejen fænomenale spil i 4. sæt og udspillede Willstrop med 11-4.
I samme sekund som den sidste duel var færdigspillet, styrtede det egyptiske hold ind på banen i en stor gruppeomfavnelse af Darwish. Egypten vandt altså VM for andet år i træk - denne gang uden brug af Amr Shabana, “The Prince of Egypt”, hvilket må siges at være noget af en kraftpræstation.