Squash Online

Jesper Ratzer tæt på sejren ved German Open i racketlon

August 30, 2011Tobias Pørtner

*Som noget nyt vil vi her på SQO.dk i fremtiden følge den danske racketlon-spiller Jesper Ratzer. Racketlon er sportsgrenen, hvor man kæmper i både squash, tennis, badminton og bordtennis, hvilket altså sætter store krav til udøvernes alsidighed med en ketcher.
For en uges tid siden præsenterede vi Jesper her på sitet - i denne uge kan I læse hans eget blogindlæg om turneringen German Open samt lidt om de vilkår, der er gældende for en racketlon-udøver på højt niveau:*

Den 29.-31. juli 2011 blev der afholdt German Open i racketlon. Turneringen blev spillet i Nussloch/Heidelberg og er klassificeret som en “International World Tour”-turnering, hvilket betyder, at den er rangeret under verdensmesterskaberne og de tre “Super World Tour”-turneringer (Swedish Open, King of Rackets i Belgien og Swiss Open), men over challenger-turneringerne som giver færrest point.

Over 200 deltagere fra mere end 20 forskellige nationer deltog i turneringen, og alene i herresingle var der tilmeldt over 100 spillere. I A-rækken spillede de 24 bedst rangerede mod hinanden, i B rækken de næste 32, imes resten deltog i C rækken. Har man ikke en god nok placering på verdensranglisten, kan man søge wildcard til deltagelse i A-rækken, da den lokale turneringsledelse har mulighed for at uddele to wildcards, og FIR (Fédération Internationale de Racketlon) har også mulighed for at give to.

Danmark stillede fra start med tre spillere - heriblandt Kasper Jønsson, der er min faste double- og træningsmakker og mig selv.

Double-succes og hårdt arbejde i single

Fredag morgen ankom vi til det kæmpe racketcenter, hvor turneringen skulle afholdes. Som altid gik førstedagen med at afholde double og mixed turneringen. I mixed spillede jeg med en tysker, der er en af pigetourens bedste, og havde derfor ikke de store problemer med at vinde turneringen. I double spillede jeg med min faste doublemakker Kasper Jønsson og sammen sikrede vi os vores anden titel.
Med 7 kampe i benene, skulle jeg så lørdag spille min førsterundekamp i single mod en ukendt tysker. Jeg havde fået at vide fra de andre spillere, at jeg nok ikke ville få problemer, men havde samtidig set ham varme op, og kunne se at han var en bevægelig type, der spillede godt badminton. I bordtennis spillede han med lange knopper i baghånden, og jeg lagde ud med at tabe i bordtennis 12-21. Som sædvanlig var det min plan at få hævn i badminton, men her kom jeg skidt fra start og kom langt bagud. Fjerboldene var langsomme, og jeg havde svært ved at spille mit sædvanlige spil. Jeg fik dog hurtigt lagt taktikken om, fik plantet ham mere på baglinien og endte med at vinde i badminton 21-16. Efter jeg havde set, hvor bevægelig han var i badminton, frygtede jeg, at han også var god i squash. Dette var heldigvis ikke tilfældet, og jeg endte med kun at skulle bruge 11 point i tennis, hvilket jeg sikrede mig uden større problemer.

Efter endnu to sejre over tyskere spillere var jeg nu klar til semifinalen, hvor jeg vidste, at jeg ville få problemer. Jeg skulle møde den fjerde tysker i træk, som i mine øjne er en af de allerbedste spillere i verden. Han har ikke rigtig nogen discipliner hvor han falder igennem, og er dygtig i både squash og specielt tennis. Jeg startede ud med min til dato bedste bordtenniskamp og minimerede nederlaget til 20-22. Badmintonen var hård og udmattende, men blev vundet overbevisende.
Jeg vidste på forhånd at han var en del bedre end mig i tennis, så kampen stod og faldt på min præstation i squash. Heldigvis fik jeg spillet en rigtig god kamp, og minimerede igen nederlaget til 20-22. I tennis havde jeg således igen brug for 11 point, men kom rigtig skidt fra start. Da vi byttede side var jeg bagud 3-11, og det så rimelig skidt ud.
Jeg forsøgte herefter at ændre taktikken lidt for at fremprovokere nogle fejl ved at gå mere til nettet, og jeg endte med at få mine 11 point efter en tæt og udmattende kamp.

Finalen stod på endnu en all-round spiller, denne gang fra Østrig. Med 11 kampe i benene, og en nyligt overstået udmattende semifinale, vidste jeg godt, at det ville blive svært. Min modstander havde på grund af sin seedning kun spillet tre kampe for at nå finalen og havde ikke været i problemer i nogen af kampene. Taktikken var at få så mange point som muligt i bordtennis og derefter se, hvad kræfterne rakte til. Desværre startede østrigeren ud med en fejlfri præstation i bordtennis og slog mig hele 2-21.
I badminton var jeg opsat på at gengælde skaden, og kom da også foran 14-0. Herefter var kræfterne dog opbrugt, og til sidst måtte jeg se mig slået efter at have indkasseret et stort nederlag i squash på hele 3-21.

Bordtennis og squash skal forbedres

Med German Open inkluderet har jeg nu været i finalen i tre turneringer i træk. Jeg hungrer derfor efter min første turneringssejr og håber på, at den kommer til VM, der afholdes i Wien til november.
VM er en “48 draw”, og der skal spilles mange hårde kampe for at komme langt. Jeg regner derfor med at spille en eller to turneringer inden og håber så, at jeg kan nå at få en seedning.
Jeg ligger på nuværende tidspunkt nr. 45 i verden. På verdensranglisten tæller ens 8 bedste resultater over de sidste to år, og jeg har indtil videre spillet fem turneringer.
Træningsmæssigt fortsætter jeg min game-plan med at træne en masse squash og bordtennis. Bordtennis er fortsat min svageste disciplin, og der er stadig mange point at hente her. Squashen er stadig min næstsvageste og er rigtig vigtig, da den giver mig det formmæssige fundament til de andre discipliner.
Økonomisk er det temmelig dyrt at skulle rejse rundt til alle turneringerne. For at det kan hænge sammen, er vi nødt til at bestille billetter i god tid og finde de billige hoteller og fly. Heldigvis er der ved de fleste turneringer arrangeret “shuttle service”, så man bliver bragt til lufthavne og hoteller gratis. Pengepræmierne afhænger af, hvor højt klassificeret turneringen er. Indtil videre har jeg vundet alt fra 200-500 euro, og ens resultater afgør derfor, om det hele kan køre rundt økonomisk.”

Jesper Ratzer