April 21, 2017 — Kasper Pedersen
I dag starter en af årets største danske squashbegivenheder, DM for hold i Herlev. Efter et intenst slutspil, hvor der har været mange tætte holdkampe over de 4 holdrunder. City Squash var her godt med i begge rækker, men primært på baggrund af nogle tynde trupper, hvor skader har betydet meget for dem, så nåede ingen af disse hold slutspillet i år.
Hos herrerne er det derfor Skovbakken og Birkerød, som mødes i den første semifinale, mens KSK møder Herlev i den anden semifinale. Hos damerne mødes Kolding og Herlev i den ene semifinale, mens Birkerød møder Skovbakken.
I kampen mellem Skovbakken og Birkerød bliver der uden tvivl smæk for skillingen, da verdens nummer 13 Cameron Pilley møder Danmarks nummer 2, Rasmus Møller Nielsen. Derudover stiller Birkerød også med både Joel Makin fra Wales og Thomas Laursen. Derfor ligner Birkerød klare favoritter i denne kamp, hvor det kun er Skovbakkens 4. single som forventes at kunne vinde sin kamp.
I kampen mellem KSK og Herlev er der også stor spænding. KSK stiller med Josh Masters på førstesinglen og Lucas Wirts på andensinglen. Herlevs etter, Lau Kiehn, slog faktisk Josh Masters, men derfor må KSK udlænding alligevel vurderes som favorit i kampen. Kampen mellem Lucas Wirts og Jesper Ratzer ser spændende ud. Ratzer vandt sidste gang, men denne kamp kunne meget vel gå hen og blive tæt. På 3. og 4. singlen er Herlev dog klare favoritter, da de stiller med Thomas Pilak og Theis Houlberg. Dermed er Herlev også favoritter til at gå i finalen, men absolut intet er sikkert inden kampen.
Hos damerne er både Birkerød og Kolding klare favoritter til at tage begge kampene med 3-0. Der er umiddelbart ikke nogle af spillerne fra Herlev og Skovbakken, som ser ud til at kunne presse de andre piger.
Squash Online er tilstede under hele turneringen på både SnapChat og Facebook, hvor vi vil opdatere løbende.