Squash Online

Alle danskere ude af hovedturneringen ved EM

April 12, 2014Kasper Pedersen

Mens vi hjemme i Danmark, har rettet vores øjne mod senior DM i Kolding, bliver der spillet individuelt EM for under 19 spillere i Finland. Her har vi tre spiller med, der vil vise de rød/hvide farver frem. De satte sig på flyet i går formiddags, og gør sig klar til første kamp i dag. De tre spiller vi har med er, Thomas Laursen og Christine Christoffersen fra Kolding og Mathilde Lauridsen fra Thy.

Thomas er den højest seedede, af de tre spillere. Han er seedet 13/16, hvilket slet ikke være dårligt hvis han kunne holde den seedning. I første kamp skal han spille mod en useedet spiller fra Schweiz. Uden at kende spilleren, spår SQO.dk Thomas til at gå videre pga. hans seedning.

Hans næste modstander vil højst sandsynligt være italienske Oliviero Ventrice. Disse to spiller har før haft drabelige kampe. Derfor ser SQO.dk kampen som helt åben, og kommer op til spillernes dagsform.

Mathilde har en fået en let start på turneringen, ved hjælp af en bye i første kamp. Det har hun fået pga. hendes seedning som 17/24, og kun 39 deltagere. Hendes første rigtige kamp ved turneringen, bliver dog en af de hårde af slagsen. Hun møder Jennifer Haley fra Wales. Hun blev placeret en plads højere end Mathilde ved German Junior Open. Vi ser derfor endnu en meget åben kamp. Mathilde vil dog være “underdog” i modsætning til Thomas.

Christine har en useedet hollænder, og SQO.dk spår derfor en sejr. Hendes anden kamp vil så være mod Lily Taylor. Lily er ¾ seedet i turneringen, og ligner da også en for stor mundfuld for Christine.

Vi vil løbende holde jer opdaterede med danskernes formåen i det finske, her på siden.

Lørdag:

Nu var den lange ventetid ovre for de unge danske stjerner, og individuelt EM for U19 spillere startede nu for alvor.

Første mand på banen var Koldings Thomas Laursen. Thomas skulle møde en useedet spiller fra Schweiz, og præcis som SQO.dk spåede vandt Thomas stensikkert kampen 3-0.

Næste mand (dame) på banen var endnu en Kolding spiller, nemlig Christine. Christine skulle møde en useedet hollænder. SQO.dk havde spået en stensikker 3-0 sejr, hvilket hun levede fuldstændig op til.

Mathilde havde fået en bye i første runde.

Første mand på banen i anden runde var igen Thomas. Thomas skulle møde italieneren Oliviero. Thomas og Oliviero spiller stort set altid 5 sæt kampe, og denne gang blev ingen undtagelse. Efter at have været bagud 2-1, kom Thomas på 2-2. I femte sæt kom Thomas hurtigt bagefter, og formåede desværre aldrig at komme tilbage i kampen, som han tabte 11-5 i 5. sæt.

Næste og dermed også lørdagens næstsidste dansker på banen var Mathilde Lauridsen, som skulle møde den dygtige waliser Jannifer. Mathilde kom desværre aldrig ind i kampen, og efter at have tabt 1. sæt tæt, så mistede hun tråden helt og tabte de næste to klart - meget klart desværre. Det må siges, at være en lille skuffelse for Danmarks nye håb på kvindesiden, men vi håber at hun kan klarer sig godt i resten af kampe.

Sidste spiller på banen var Christine Christoffersen, som skulle møde 3/4 seedet Lily fra England. Christine var forinden spået meget små chancer, og hun kunne desværre ikke levere en overraskelse. Hun tabte klart 3-0, til en af Englands dygtigste piger.

I kan også selv følge danskerne på: europeansquash.tournamentsoftware.com