Squash Online

Danmark skuffer i kampen om Norden

April 05, 2015Kasper Pedersen

Efter lige godt en uge i Tjekkiet kunne danskerne i dag stå op til deres sidste kamp, som skulle spilles kl 11.00 mod vores nordiske venner, Sverige. Vores landstræner David måtte være 100% opsat på at gøre hans for at få kæmpet sejret i land, da han tidligere har været svensk landstræner.

Mathilde var først på banen mod Sveriges bedste pige, Linnea Wallsten. Selvom Linnea er deres største squashmæssige håb på kvindesiden i Sverige, så havde hun intet at stille op mod Mathilde, som sikkert tog kampen 3-0. Drengene havde nu presset på deres skuldre i de sidste to kampe.

Jens skulle nu på banen, da man i dagens anledning havde valgt at stille uden Theis. Jens skulle møde Sveriges etter Tor Christoffersen. De to første sæt delte de ligeligt i mellem sig, inden Tor tog tredje, og han lignede mere og mere en vinder af kampen. Jens fik dog kæmpet sig tilbage og tog fjerde sæt rimelig sikkert. I femte sæt kom Jens foran 9-6, og havde et hav af sætbolde, inden Tor via hans store rutine kom tilbage og vandt sættet 16-14 og dermed kampen.

Nu skulle Casper på banen i den sidste kamp, som absolut skulle vindes. Dette kunne nemt mærkes på Casper, som var klar favorit i kampen. Casper kommer dog også nervøst fra start, og taber første sæt 11-8. Han kommer bedre med i andet sæt, men formår aldrig at få slået hullet, og svenskeren kommer op med nogle gode (lidt heldige) slag på det rigtige tidspunkt, og tager sættet 12-10. Tredje sæt ligner utrolig meget andet; spillerne følges pænt ad, men svenskeren er heldig til sidst og tager tredje sæt 12-10 og dermed kampen. Et meget ærgerligt nederlag til Casper, som sandsynligvis vil vinde en lignende kamp 9 ud af 10 gange.

Danskerne tager nu hjem til Danmark igen, hvor blandt andet Mathilde, Christine og Theis skal restituere inden næste weekends slutspil.