Squash Online

Danmark får en tvetydig lodtrækning ved ETC

February 19, 2016Kasper Pedersen

Lodtrækningen er netop udkommet til dette års European Team Championship - bedre kendt som Europamesterskaberne for Hold. Turneringen, som sidste år blev afholdt i Sportscenter Herning, spilles i år i Warszawa, Polen.

I forbindelse med offentliggørelsen af denne lodtrækning stilles der sandsynligvis to spørgsmål af Jer læsere: Hvordan kommer Danmark til at klare sig i sine puljer og hvem stiller Danmark med?

Damerne

Damerne forventes at stille op i samme opstilling, som de gjorde ved sidste års turnering i Herning. Line Hansen, Sally Skaarenborg, Mathilde Lauridsen og Cecilie Mayer forventes at udgøre holdet, som skal forsvare Danmarks farver i A-rækken.

Damerne er kommet i pulje med England, Wales og Tyskland. Denne pulje synes umiddelbart hård, specielt set i lyset af, at de møder Europas bedste squashnation, England. Dog kan man, hvis man ser det på den anden side, sige at de havde haft sværere ved at spille sig i semifinalen, hvis de kom i pulje med farlige Belgien.

Nøglekampen for Danmark er kampen mod Wales. Danmark kan dog langt fra føle sig sikker på sejr her. Danmarks synes bedst på 3’eren, mens Wales synes bedst på 2’eren. På førstesinglen møder Danmarks squashdronning, Line Hansen, Tesni Evans. Danskeren er en lille favorit, men Tesni er slet ikke uden chance. Denne kamp kan derfor nemt blive en nøglekamp for Danmark.

Herrerne

Hos herrerne bliver udtagelsen af holdet derimod meget mere spændende. Mens både Kristian Frost og Rasmus Møller er sikre på holdet, så synes Morten Wiegant lidt mere usikker, da han har virket meget ustabil på det seneste. Nogle af drengene som står og banker på er Herlevgenseren, Lau Kiehn, og Koldingenseren, Thomas Laursen. Thomas var allerede med ved sidste EM, mens en udtagelse af Lau vil give ham debut på holdet.

Danmark forventes at stille med disse 5 spillere, men hvem der spiller hvor, det bliver spændende at se.

Nøglekampen for Danmark er kampen imod Ungarn. Vi slog sidste år Ungarn 3-1, hvor Frost var den eneste som tabte hans kamp. I år vil der dog være et større fokus på, hvordan Danmark vil klare sig på de nederste singler, da Lau og Thomas sandsynligvis vil blive smidt lige ind i ilden, og er tvundet til at præstere lige fra starten af.

Nøglekampene vil derfor her blive vores 3. og 4. single, men også Kristian Frost kan måske få revanche fra sidste års nederlag.

Alt i alt synes Danmarks lodtrækninger nogenlunde, men specielt hos kvinderne kan det blive svært at forsvare den flotte top 4 placering fra hjemmebanen. Herrerne har sandsynligvis selv store forventninger til deres spil, mens også DSqF forventer en oprykning til Danmark. Dog kan det blive meget svært for Danmark, at sikre sig en af de to finalepladser, som er lig med oprykning. Det vil blive spændende at, se hvordan de unge talenter vil klare sig i de afgørende kampe.