Squash Online

Dag 2 og 3 fra Europa Cup i Italien

September 20, 2013Martin Laursen

Dag 2

Vi var nødsaget til at stille op uden Grauballe igen, så Houlberg var igen at finde på holdkortet.VI startede lidt skidt ud med et nederlag til Pilak på 3-0, selvom han var tæt på i to af sættene. Efterfølgende leverer Houlberg en lækker præstation og vinder uden noget slinger i valsen 3-0 over Ukraines

  1. mand. Kiehn starter sin kamp på 2. singlen fornuftigt ved at vinde første sæt, med sine klassiske drop shots. Herefter går det desværre den forkerte vej, Kiehn ser sig lidt træt ud, og ukraineren får sat sit præg på kampen og vinder 3-1. Dette betød at jeg skulle vinde 3-0 for at vi ville vinde og ende som 3 i vores pulje. Jeg mødte en spiller der havde statur og udseende nøjagtig efter Gregory Gaultier, en tro kopi! Vi havde set ham spille dagen inde, og set at han var en ren løbemaskine på banen, der ikke gav ved dørene. Jeg kom foran 1-0 efter et sæt i et hæsblæsende tempo, men utroligt velspillet af mig, hvis jeg selv skal sige det. Så i andet sæt er jeg stadig ovenpå, men det bliver rigtig langt, og han trækker ikke en mine. Jeg kommer foran 2-0, men kan desværre mærke han har det fysiske overtag. Han kører på i 3. sæt fuldstændig uhæmmet af den lange kamp og de varme baner, og selvom han er bagud 8-4 og jeg er lige ved at lukke hele holdkampen, så kæmper bare stædigt videre. Dette resultere desværre i han lukker 3 sæt med mindst mulig margin og stjæler sejren ud af mine svedige hænder. Det ender med jeg taber kampen 3-2 hvor han helt får mig knækket. nå, men så ryger vi ind i et monrad system i morgen og spiller om pladserne 9-16. Hvor vi møder Belgien kl 09:00.

Dag 3

Vi har endnu ikke vundet en kamp, og Grauballes knæ laver stadig problemer. Men motivationen bliver fundet alligevel frem, til vores kamp mod Belgien. Houlberg fortsætter sit stædige grundspil, og vinder 3-0 igen. Fed start. Pilak er på eftergølgende, og møder en gut der spiller i et knald højt tempo, og er super snabb på fødderne. Så her bliver Pilak efterhånden kørt træt, og det ligner at belgieren hele tiden hæver tempoet. Pilak taber 3-0 desværre, til en formidabel 1. single. Efterfølgende er det Kiehn som desværre har været mærket af en overbelastning i numsen, eller vidst i ballen. Men trods han er lidt begrænset i sit løb, så får han alligevel brugt sit præcise og kloge grundspil og vinder overbevisende 3-0. Så skulle jeg igen, igen, igen spille den afgørende kamp. Jeg skulle faktisk kun vinde et sæt for at vi ville vinde holdkampen, men jeg starter så med at komme bagud 2-0, og spiller overraskende dårligt. Men i tredje sæt kunne jeg se hvor sur Grauballe blev på mig, som stod udenfor banen og råbte, at jeg fik hivet mig lidt op og vundet det afgørende sæt! Så det blev vores første sejr i turneringen. Vi spiller igen her kl 16:00 mod Skotland, om pladserne 9-12.

(To be continued)



Squash Online © 2025