April 12, 2016 — Mads Jepsen
Der er lagt op til to semifinaler hos herrerne, hvor der trods klare favoritter kan være enkelte kampe, som kan udgøre overraskelsen og en finaleplads til de undertippede. Det ligner dog en finale mellem Birkerød og Herlev. En finale som tidligere på året blev spået helt åben af SQO.DK, men som sæsonen har skredet frem, virker mere over på Birkerøds side. Dette set i lyset af Frosts nærmeste skræmmende form for tiden samt Joels meget stabile spil, og i særklasse elitedivisionens bedste 2. single gennem tiderne. Endvidere skal det siges, at Andrew Whipp fra Herlev slet ikke har vist den klasse man havde forventet forud for sæsonen.
Forneden vores bud på udfaldet af semifinalerne.
Birkerød v Skovbakken
Kristian Frost – Lyell Fuller
Frost er favorit I kampen, men Lyell Fuller er en ung og lovende spiller som hele tiden udvikler sig. SQO.DK tror ikke Frost kan gøre clean sheet med en 3-0 sejr men må afgive eet eller to sæt i sejren over Fuller. Odds 60/40 i Frosts favør
Joel Makin – Tobias Pørtner
Her er Joel kæmpe favorit og alt andet end en 3/0 sejr vil være en overraskelse. Odds 99/1 i Joels favør
Alex Christensson – Kristian DS
Denne kamp bliver tæt. Alex vil være en mindre favorit, men den løbestærke DS skal ikke afskrives her. Umiddelbart står DS godt til Alex spil og kan han få minimeret sine uprovokerede fejl bliver det interessant at se om Alex kan matche DS’ fysik. Odds 55/45 i Alex favør
Christian Steffensen – Magnus Laursen
I denne kamp vurderes Magnus som favorit. Steffs fysiske spil mod Magnus’ presspil ligner en hård fysisk kamp. Odds 55/45 i Magnus’ favør
Samlet vurdering: Birkerød står til at vinde kampen 3/1, hvor Skovbakken skal overperforme på både deres 1. single samt på 3. singlen for at hive den samlede sejr hjem. Birkerøds fordel er deres 2 single som forventes at kunne vinde stort 3/0, så i tilfælde af 2-2 i kampe vil Birkerød sandsynligvis stå med en bedre sætscore.
Odds 65/35 på at Birkerød går i finalen.
Med til historien her er at Skovbakken måske ikke får en udlænding hjem, og er dette tilfældet ser SQO.DK ikke meget spænding i den semifinale da Frost og Joel i så fald vil vinde så markant at spændingen allerede efter disse kampe er minimal.
Herlev v Kolding
Andrew Whipp – Rasmus Nielsen
Denne kamp har Rasmus som favorit. Andrew vurderes ikke at have fysikken til at slå Rasmus. Whipp vil vinde sæt det er ret sikkert, men Rasmus vurderes for stærk til Andrew og sejren burde ikke være i stor fare her. Odds 65/35 i Rasmus’ favør
Lau Kiehn – Thomas Laursen
En gentagelse af bronzekampen til DM i Kolding som endte med en 3/1 sejr til Lau. Det forventes at Thomas vil tørste efter en revanche her – specielt i lyset af de begge kæmper om 3. singlen på landsholdet til det kommende EM. Vinder Lau også denne kamp må han være selvskreven til 3 singlen på landsholdet. Odds 55/45 i Laus favør
Rasmus Jessen – Andy Lambert
Jessen vinder denne kamp, men ikke uden at tabe 1 eller 2 sæt undervejs. Andy har et fysisk spil, men han har ikke har luften til at modstå Rasmus. Odds 70/30 i Rasmus’ favør.
Thomas Pilak/Theis Houlberg – Martin Laursen
Herlev kunne spare Pilak til lørdagens kamp og lade Theis spille semifinalen. I begge tilfælde vil Herlev være favorit. Odds i Herlevs favør uanset opstilling på 4 singlen er 70/30.
Samlet vurdering: Herlev står til at vinde 3/1. Overraskelsen sker hvis Thomas vinder over Lau og Andy hiver sit livs kamp op af posen mod Jessen.
Odds 65/35 på at Herlev går i finalen
Hos damerne vil Kolding og Birkerød gøre rent bord i deres semifinaler mod henholdsvis Skovbakken og City Squash, og samme finale som sidste år vil være en realitet – Der vil være tale om en gigantisk overraskelse hvis ikke Kolding og Birkerød gør rent bord og booker en sikker plads i finalen til om lørdagen. Line up i finalen ser således ud:
Kolding v Birkerød
Første dame Sally Skaarenborg v Line Hansen. Line har netop vundet DM finalen over Sally, og har bevist hun stadig er i en klasse for sig herhjemme. Line vinder helt sikkert igen.
Odds på Line sejr 99/1
Anden dame er Mathilde Lauridsen mod Cecilie Mayer. En gentagelse af bronzekampen til DM hvor Mathilde vandt 3/0. Dette tror SQO.DK sker igen. Mathilde har fået overtaget og tilmed bevist det i gældende kampe hvor der er meget på spil.
Odds 65/35 på Mathilde sejr
Tredje dame er lillesøster Sarah Lauridsen som tager imod Birkerøds Marija. Sarah vinder 3/0 i denne kamp.
Odds 60/40 på Sejr til Sarah.
Holder ovenstående stik så vinder Kolding guld og bryder Birkerøds mangeårige sejrsstime på damesiden. Odds 60/40 på en Kolding sejr.
Følg med i dette spændende event på vores facebook og snapchat og naturligvis her på sitet. Endvidere har Herlev tænkt sig at streame kampene LIVE.