February 10, 2011 — Kristian Gram
Odense Squash Club (OSC) byder indenfor i Danmarks mest turneringsegnede squashcenter, Squashcenter Danmark, til den fjerde challenger i denne sæson. Det er samtidig den næstsidste challenger inden DM, og det betyder, at de resultater, vi ser fra nu af, kan bruges som pejlemærker for, hvem vi kan forvente skal gøre sig gældende i medaljekampen til DM.
Arrangørerne i OSC har desværre set sig nødsaget til at flytte turneringen fra den oprindelige fastsatte dato, og det kan være det, der har betydet, at vi igen ser frem mod en turnering med et ulykkeligt antal deltagere. Det næsten komplette fravær i damerækken er krydret med fravær af de to højstplacerede herrespillere Kristian Frost, og Rasmus Nielsen, der begge spiller udenlandske turneringer i denne weekend. (Nielsens beretning. http://www.dsqf.dk/content/dk Opdatering om resultater fra denne turneringen følger her på siden). I deres fravær har vi en direkte duel mellem de to største outsidere til DM titlen. Morten Sørensen og Michael Frilund. Mens Frilund har vist storform den seneste tid, senest med sejre over stærke spillere som Caspar Grauballe, Thomas Pilak og Michael Hansen, har Morten Sørensen været sæsonens klart mest dominerende spiller i de hjemlige challengers. Han har spillet sig i finalen i samtlige turneringer - én af de tre finalepladserer indtil videre konverteret til en turneringssejr. Michael Frilund har været knap så aktiv og har deltaget i to af de tre challengers i denne sæson. For ham har de begge sluttet i semifinalen, begge med nederlag til
Resultaterne taler altså for sig selv. Morten Sørensen er favorit til denne challenger. De næste i rækken er tidligere nævnte Thomas Pilak og Michael Hansen, der begge har haft kvaler med tilbagevendte Frilund, og selvom Hansen i tidligere kampe har vist, at han har et specielt godt tag på Sørensen, er det altså oplagt, at disse to spillere ikke er på niveau med de to bedste. Langt tættere er det, hvis man kigger nedad. Andreas Lambert har haft en stærk sæson, hvor hans bedste resultat er en sejr over Frilund i den meget afgørende kamp, der sendte Kolding i slutspillet og København Squash Klub til nedrykning. Unge Rasmus Jessen Petersen viser stadig fremgang for sit elitehold i Herlev, bl.a. har han været tæt på mod Frilund og Lambert, dog uden de helt store succeser i denne sæson. En enkelt sejr over Danny Knudsen må vist betragtes som det bedste resultat i denne sæson. Dertil kommer to lidt støvede spillere Kim Povlsen og Danny Knudsen, hvis niveau i hvert fald i turneringssammenhæng er ukendt for de fleste. Hvem og måske især hvor længe, de kan drille de øvrige favoritter, skal blive spændende at følge.
Som altid er der en række unge spillere blandt de useedede, der skal havde chancen i første runde. En gennemsnitsalder ikke langt over 20 blandt de useedede vidner herom. Blandt de bedste er nuværende dansk U19-mester, Phillip Tran, og hans finalemodstander ved selvsamme junior DM, Mark Povlsen. Men også generationen efter de to er til start. Således er favorit til at overtage titlen for de bedste juniorspillere Martin Laursen også kampklar. Hans modstandere til den titel er Emil Grooss Jeppesen og Kasper Svith.Alle tre har de debuteret i elitedivisionen denne sæson, men de må dog forventes at skulle spille om pladserne uden for top 8 lidt endnu. Sidst, men ikke mindst, en spiller, som de fleste i top8 nok gerne vil se sig fri for, Tobias Pørtner. som er tilbagevendt efter en skade . Selvom Pørtner var blandt landsholdsspillerne, der var til EM sidste år, har formen dog set noget tvivlsom ud efter skadespausen.
I den næstbedste herrerække, skal vi se en flok af de bedste piger prøve kræfter med herrerækken. Sally Skaarenborg og Sissel Trap har begge været dominerende i de danske challengers for kvinder. Pga. det totale fravær af kvindespillere har de dog sammen med jævnaldrende Stephanie Riding valgt at stille op i herrerækken. Trap og Skaarenborg ligger placeret mellem 150 og 200 på herreranglisten og er måske en kende undervurderet på ranglisten, og vi kan forvente, at de godt kan være med blandt de bedste herrer i denne række. Førsteseedet i rækken er Michael Torp, som vi dog ikke har set meget til i denne sæson. Han er placeret som nummer 89 på ranglisten. Fremadstormende Jacob Nørmark Hansen har vist stor fremgang i denne sæson og nærmer sig fortjent top100 i Danmark. Men måske bedst af dem alle er blot 15årige Thomas S. Laursen, som er placeret som nummer 123 på ranglisten. Undertegnede, der selv frister en tilværelse som 3/4 seedet og som i parentes bemærket har haft ørerne i den unge maskine tidligere i denne sæson, holder ham som klar favorit i denne række. Undertegnede er villig til at tippe en cola på den unge mands succes i denne række.