Squash Online

BobbyBoast Cup Struer

January 24, 2011Kristian Frost

Lørdag den 22. januar lagde Struer Squash Club baner til årets første Bobby Boast Cup. For alle Jer som ikke ved hvad Bobby Boast Cup er, ridser vi det lige op i korte træk her.

BBC er en begynder-turnering for spillere som ikke er fyldt 12 år og som ikke spiller med i de landsdækkende JGP’er. Reglerne er også lidt anderledes end de normale squashregler. Man har bl.a. to server og ved gentagende fejl-server kan man få lov til at gå længere frem på banen eller evt. se stort på om bolden når helt over i modsatte servefelt.

Hele 35 spillere var tilmeldt turneringen som dog blev ramt af nogle sidste øjebliks afbud pga. sygdom så turneringen endte med 30 spillere og over 40 forældre på lægterne til at hjælpe med at dømme og heppe. Alle spillede 5 kampe og på grund af det store fremmøde spillede de denne gang til 7 i hvert sæt og bedst af 3. Alle spillere får efter kampene et diplom og en T-shirt.

De 30 spillere kommer fra udkants-Danmarks 3 klubber - Sport92, ThySquash og Struer SC. Håbet med turneringen er at de unge spillere får mod på mere squash og melder sig under fanerne i det store JGP-tog som buldrer gennem Danmark sæson efter sæson.

De 6 pulje vindere blev:
Simon - Struer Squash Club, Kristoffer - Sport92, Amalie - Sport92, Signe - Struer, Laura - Thy og Mads - Struer

Det er værd at nævne at en af spillerne havde første træning i onsdags hvor han frisk meldte sig til stævnet om lørdagen og endte med at vinde hans pulje.

Næste BBC er i ThySquash hvor Vestervig aktivitetscenter slår dørene op for endnu en omgang BobbyBoast .

Tak til Lars Thulstrup for artiklen om de yngste spillere i dansk squash