November 26, 2013 — Tobias Pørtner
Læs her om Jesper Ratzers oplevelse ved det netop overstående verdensmesterskab - en turnering som danskeren vandt for første gang i karrieren.
“I weekenden blev der afholdt det 13. single verdensmesterskab i racketlon. Mesterskaberne foregik i Zürich, hvor der deltog ca. 600 spillere fra 29 forskellige nationer. Inden kampstart var jeg rigtig tilfreds med min lodtrækning, og jeg spillede mig også komfortabelt i semifinalen uden at finde min tennisketcher frem (man spiller ikke tennis hvis man fører med mere end 21 point inden).
I semifinalen ventede Calum Reid fra Skotland, som jeg tabte VM finalen til i 2011. Her tabte jeg bordtennis 15-21, og vandt badminton 21-6. Var således +9 inden squash. I squashen kom jeg rigtig godt fra start, og kom foran 7-1. Herefter havde vi nogle voldsomt lange dueller hvor skotten blev ved og ved med at hente mine slag, og i takt med at trætheden begyndte at melde sig, blev jeg mindre og mindre tight. Jeg forsøgte så at forkorte duellerne ved at spille flere dropsshots, men selv når jeg lavede god kvalitet fik han bolden i spil. Ved 20-18 havde jeg muligheden for at lukke sættet og således kun skulle bruge 10 point i tennis. Desværre kom jeg til at slå for hårdt i de afgørende dueller, og skotten fik vendt det til en 21-23 sejr, hvilket betød at jeg pludselig skulle bruge 15 point i tennis.
I tennis får jeg en rigtig skidt start. Hans aller første serv sjuttede på en ubehagelig måde, og gjorde mig usikker på underlaget. I duellerne virkede han som en mur der ikke kunne lave fejl, og ingen af mine førsteserver ramte. Kom bagud 1-7! Herefter begyndte jeg at ramme bolden bedre, fik mere længde på, og kæmpede mig tilbage til 13-18. Her spiller vi en rigtig lang duel, der ender med at jeg løber til nettet og får lagt en stop-volley som han for skrabet op med rammen så den tager netkanten og går over på min side! 13-19 - begge har brug for 2 point for at vinde, og han har to server! Endnu to lange og nervepirrende dueller spilles, og det ender med at jeg vinder begge dueller og sikrer mig de 15 point jeg havde brug for. Undervejs mærkede jeg diskrete krampetrækninger i min venstre læg, og da jeg jublede ved sejren låste min hånd sig fast i en krampe! 3 timers pause var hvad jeg havde inden finalen skulle spilles.
I finalen skulle jeg spille mod min landsmand, træningsmakker og ven Kasper Jønsson, som på sin vej til finalen havde slået sidste års verdensmester Stefan Adamsson fra Sverige, og verdensranglistens nr. 2 Cristoph Krenn fra Østrig. Når man træner så meget sammen som Kasper og jeg gør, er det svært at komme med overraskende elementer i spillet. De to første sæt bar også præg af dette: 21-19, 21-19! Jeg var således +4 inden squash. Da Kasper normalt set er bedre end mig i tennis, vidste jeg at jeg var nødt til at vinde squashen. Vi lægger ud med onde lange opslidende dueller, og ved pausen står det 11-10. Efter yderligere fysiske dueller begynder jeg endelig at fornemme trætheden hos Kasper, og får derefter nogle lidt nemmere point. Squashen ender 21-12, og jeg skulle således bruge 9 point i tennis for at vinde.
Da vi når til tennis mærker jeg allerede under opvarmningen krampetrækninger i det ene lår. Jeg forsøger at spise noget salt, men er godt klar over at det er for sent. I min egen serv går jeg 100% efter serven, og har held med at sætte alle mine førsteserver med fuld power. I Kaspers serv for vi et par dueller i gang hvor jeg er nødt til at løbe, og allerede ved 5-2 har jeg så svære kramper i begge lår at jeg stort set ikke kan bevæge mig. Mangler på det her tidspunkt 4 point mere! Efter endnu en ren servevinder, kan jeg mærke at det nu også er slut med at serve - mine lårmuskler er krampet helt sammen, og det føles som om jeg kun lige netop kan stå på benene. Herefter forsøger jeg desperat at gå efter tyre-vindere direkte på returen, og har held med dette 2 gange. Ved 8-5 mangler jeg blot ét sølle point, og forsøger at gå efter en servevinder på trods af at begge mine ben er helt krampet til. Det lykkedes at få lavet servevinderen, hvorefter begge mine ben kollapser, og jeg er nødt til at lægge mig ned.
Efter to yderst marginale og dramatiske kampe kan jeg nu kalde mig verdens mester i racketlon 2013! Det har været det hele værd!”