Squash Online

Blandet dansk dag i udlandet

November 16, 2010Tobias Pørtner

Både Rasmus Nielsen og Kristian Frost var idag i kamp ved hhv. Dutch Open i Holland og Santiago Open i Spanien, hvilket resulterede i en sejr og et nederlag.Rasmus Nielsen, der til dagligt er 1. single i Odense SC, startede stærkt mod engelske Joel Hinds (PSA 82) og sikrede sig et tæt 1. sæt med mindst mulig margin. 2. sæt blev ligeledes en tæt affære, hvor englænderen fik udlignet til 1-1, men herefter så Rasmus ud til for alvor at have fundet melodien.Problemfrit smadrede han sig til en 2-1-føring med blot et enkelt tabt point i 3. sæt, men desværre gik lufter herefter at ballonen og de næste to sæt gik til modstanderen og derved kampen med 11-9, 9-11, 11-1, 6-11, 5-11.I Spanien tyvstartede Kristian Frost allerede igår med en sejr over Jesus Souto fra hjemlandet med 11-7, 11-4, 11-6.I dag stod han så overfor det finske stortalent Henrik Mustonen, der i sidste uge på imponerende vis kvalificerede sig til hovedrunde af Qatar Classic, og fik en kamp mod den senere vinder - Karim Darwish.At Kristian sandsynligvis ikke er helt så skræmmende en modstander som den tidligere egyptiske verdensetter hersker der nok ikke nogen tvivl om, men sikker var det dog at den danske mester fra start af satte sig på opgøret.Kristian, der på PSA-ranglisten rangerer 5 pladser højere end Mustonen som nr. 83, dominerede hele kampen, men skulle dog alligevel bruge alle sæt på at få nedkæmpet den finske fighter.Han var således både foran 2-0 i sæt og oppe med matchbolde i 4. sæt, men ingen af disse fordele blev udnyttet til dansk fordel. Til gengæld var Frost koldest til sidst i kampen, og han sikrede sig sejren med 11-7, 12-10, 5-11, 10-12, 11-9 .Dermed er Frost klar til hovedrunden imorgen, hvor han møder enten 1. seedede Adrian Grant, 2. seedede Omar Mosaad, 3. seedede Olli Tuominen eller ønskelodtrækningen Arturo Salazar som er seedet 8.Denne kamp spilles imorgen, hvor Kristian forøvrigt ikke er den eneste spiller i kamp, da også Sally Skaarenborg deltager i turneringen. Hun møder svenske Josefa Bertilsson, hvilket langt fra bør være en umulig opgave for sidste års sølvvinder ved DM.