Squash Online

Herlev slår Kolding

April 07, 2013Kristian De Silva Nielsen

De sidste holdkampe i denne sæsons grundspil blev sat i gang kl. 11 i Skinderskovhallen i dag. Det blev til en 7-1 sejr til Herlevs herrer og 4-2 til damerne mod Kolding. Dette betyder, at Koldings damer går i slutspillet som nr. 2 og Herlev som nr. 3. Herlevs herrer bliver seedet 2, mens Koldings herrer bliver 4.

Herlev - Kolding (herrer) 7-1

Holdkampen startede dårligt for jyderne, da deres 1.-single Francesco Busi blev skadet i første sæt mod Caspar Grauballe. Busi blev efterfølgende nødt til at trække sig fra resten af sine kampe. Meget bedre gik det ikke for Martin Laursen, der tabte 0-3 til Thomas Pilak. Martin havde dog sætbold i 2. sæt efter et kæmpe comeback men udnyttede ikke sin chance. Kristian Krøier formåede også at tilspille sig 2 sætbolde mod Rasmus Petersen i 2. sæt, men heller ikke han fik afgjort sættet og tabte 0-3. Lau Kiehn havde godt styr på Thomas Laursen på Herlevs glasbane og vandt 3-0.

I andet kryds slog Grauballe Martin med 3-0 efter at have sendt ham på nogle alvorlige løbeture rundt i hjørnerne. Kiehn slog ligeledes Krøier 3-0, og det var nu op til Thomas at sikre Kolding deres første sæt i denne holdkamp. Det lykkedes koldingenseren ikke bare at tage et sæt - men hele kampen. Han vandt

  1. sæt med 11-4.

Herlev - Kolding (damer) 4-2

Dette må være den første holdkamp, jeg har oplevet, hvor damekampen har varet længere end herrekampen, men opgøret mellem Herlevs og Koldings damer var også et sprængfarligt et. Mette Gade formåede at slå begge Koldings unge talenter, Line Falsig Berthou og Nanna Frederiksen, i 5 sæt efter nogle tætte kampe. Sally Skaarenborg fra Kolding var rigtig godt spillende og slog sin gamle rival Bine Lind 3-2 og Julie Dorn med 3-0. Lind slog Frederiksen 3-0, og Dorn slog Berthou med samme cifre.