Squash Online

Danskere til start ved Junior VM

July 27, 2015Kasper Pedersen

Mens stort set hele Squashdanmark står på standby og nyder sommerferien, så har Danmark faktisk 3 spillere udsendt til VM for juniorer i Holland. Det drejer sig om Casper Kloster, Theis Houlberg og Christine Christoffersen. Den danske deltagelse bærer stort præg af manglen på vores bedste juniorpige, Mathilde Lauridsen, som ikke stiller til start. Mathilde havde planlagt sin ferie, inden WSF valgte at flytte turneringen til Holland.

Turneringen strækker sig fra søndag til torsdag, og har deltagelse af alle de absolut bedste juniorspillere i verden.

I første runde havde vi to danskere på banen, mens Theis havde trukket en bye. Første dansker på banen var Christine, som skulle møde finnen Maarit Ekholm. Spillerne har mødtes flere gange tidligere, hvor Christine også har haft overtaget. Christine formåede at spille sig sikkert til sejren, 3-0.

Dernæst skulle Casper forsøge sig med schweiziske Amadeo Costa. Casper spillede ikke hans livs kamp, men var ydermere også oppe imod en bedre spiller. Han tabte klart 3-0, og skal oppe hans spil for at få mere at sige i turneringen.

I anden runde var der kun Christine og Theis tilbage. Christine mødte en 13/16 seedet australier, som viste sig alt for stærk for danskeren. Christine bed en smule fra sig, men var fysisk underlegen mod den store australske pige. Hun tabte klart 3-0.

Theis mødte Englands, og måske hele Europas, bedste U17- dreng, Kyle Finch. Theis er godt nok U19-spiller, men var stadig chanceløs mod det store talent. Theis bed, ligesom Christine, også fint fra sig, og kan godt være tilfreds med præstationen.

Danskerne er dermed alle ude inden 3. runde, hvilket var forventet, når Mathilde ikke stillede til start. Mandag blev dermed hviledag, da ingen af spillerne skulle spille kampe der. Hviledagen blev brugt på lidt squashtræning samt en tur ud på gokartbanen.

Alle danskere skal i kamp igen tirsdag. Følg turneringens resultater på LINK.