May 05, 2012 — Tobias Pørtner
Med et superresultat i den sidste kamp ved EM for hold 2012, sikrede Danmark sig 6. pladsen ved EM. Placeringen blandt Europas 6 bedste nationer betyder at det danske hold er sikret endnu et år i den såkaldte A-gruppe, hvor de 8 stærkeste nationer kæmper om europamesterskabet.6. pladsen kom i hus via 2-2 mod Italiens stærke mandskab, der sidste år vandt bronze til mesterskabet. Det uafgjorte resultat betød desuden, at Italien endte på 5. pladsen og ligeledes overlever i A-gruppen.Kristian Frost gav Danmark en flyvende start, da han vandt sin svære kamp på 1. singlen mod Davide Bianchetti med 3-1 i sæt. På samme tid spillede Caspar Grauballe lidt af et drama mod den italiensk nationaliserede egypter Amr Swelim. Alle sæt blev afgjort med mindst mulig margin, men desværre gik kun det 2. sæt til danskeren, hvorfor stillingen efter to kampe var 1-1. Dermed havde Danmark stadig behov for at vinde én kamp mere for at sikre overlevelse i A-gruppen.Morten W. Sørensen var næste mand på banen for Danmark, men den rutinerede ræv fik en dårlig start på kampen og kom bagud 1-2 i sæt mod den tidligere Kolding-spiller Andrea Torricini. Men præcis som i går mod Finland lavede han et comeback og sikrede Danmark et fantastisk EM-resultat og overlevelse i A-gruppen, da 4. og 5. sæt blev vundet med 11-4, 11-4.På den anden bane tabte Rasmus M. Nielsen på 2. singlen det, der viste sig at være en ligegyldig kamp, mod endnu en nationaliseret spiller, engelsk-italienske Marcus Berrett med 0-3.Danmark - ItalienFrost vs. Bianchetti 11-6, 8-11, 11-6, 11-4Nielsen vs. Berrett 4-11, 7-11, 9-11Grauballe vs. Swelim 9-11, 11-9, 11-13, 8-11Sørensen vs. Torricini 2-11, 11-4, 9-11, 11-4, 11-5Mens Danmark og Italien sikrede sig overlevelse i A-gruppen ved at blive 5 og 6, måtte Finland og Holland acceptere at blive degraderet til B-gruppen. De bliver til næste år erstattet af Schweiz og Spanien.Den danske