Squash Online

De danske U15/17-hold til EM

May 09, 2012Kasper Svith

Fra torsdag d. 10 - søndag d. 13 maj bliver der spillet U15/17 EM i Espoo, Finland. Danmark er selvfølgelig med ved dette mesterskab og stiller med følgende spillere:U15:Magnus Laursen, Rasmus Gyde og Caroline Lyng**U17:Thomas Laursen, **Jens-Christian Wegeberg og Mathilde LauridsenU15-holdet er kommet i gruppe med England, Belgien, Norge og Sverige. På forhånd ser kampen mod England svær ud, mens danskerne ligner sikre vindere mod Norge og Sverige. Den helt afgørende kamp om at komme i top-8 bliver mod Belgien. Her spår SQO.dk det danske hold til at vinde en 2-1 sejr, hvor belgiernes pige, Tinne Gillis, som tidligere har slået Mathilde Lauridsen, ser ud til at blive for hård en modstander for Caroline. Danmark kan altså meget vel, hvis alt flasker sig, gå i top-8, hvilket også ser muligt ud med det hold danskerne udgør dette år. Om det kan blive til mere end top8 er svært at spå om. Sådan som lodtrækningen ser ud lige nu, skal Danmark, såfremt de går i top8, møde Frankrig i kvartfinalen, hvilket meget vel kunne gå hen og blive en underholdende kamp med tætte kampe. Om Danmark er i stand til at vinde en sådan kamp, vil tiden vise. Danmark har en 4. plads fra sidste års EM i U15 at forsvare, så mon ikke spillerne vil give lidt ekstra for at opnå endnu en topplacering i slutrunden.U17-holdet, som dette år ser stærkt ud, er i pulje med Tjekkiet, Sverige og Italien. Kampen mod Sverige SKAL danskerne vinde og gør det med stor sandsynlighed også. I kampen mod Tjekkiet ser Danmark på forhånd en lille smule overmatchet ud, men kampen bliver med sikkerhed tæt. Det er uhyre vigtigt, at Danmark slår Italien. Italiernerne skal man nemlig ikke undervurdere på trods af deres lave seedning. Mathilde burde med sikkerhed slå italienernes pige, mens kampene mellem drengene bliver nøglekampe. Thomas vandt knebent 3-1 over Italiens 2. single ved German Junior open i år, mens Italiens 1. single er på ca. samme niveau som deres 2. single. Både Thomas og Jens-Christian skal altså spille op til deres bedste, hvis Danmark skal have en chance for at vinde denne landskamp. Grundet et nyt puljesystem i U17-rækken, er der visse ændringer i forhold til videre placeringskampe. Hvis Danmark vinder deres pulje i U17 skal de spille om pladserne 1-6. Bliver de nr. 2 skal de spille om 7-12, mens de skal spille om 13-18, hvis de bliver nr. 3.På forhånd kan dette meget vel gå hen og blive et vellykket EM set med danske briller, idet begge holde har en reel chance for at gå i top8 (og måske top4, hvis alt flasker).U15-holdet spiller deres første kamp mod Sverige i morgen tidlig (torsdag) kl. 9.30. Her kræves der en sejr. Kl. 19.00 spilles så skæbnekampen mod Belgien, som kan få altafgørende betydning for, hvilke af holdene der går i top8.U17-holdet spiller torsdag deres eneste kamp kl. 16.30 mod Sverige, hvor der, ligesom det er tilfældet ved U15-holdet kamp mod svenskerne, kræves en sejr, som er vital for videre avancement i turneringen.SQO.dk vil følge turneringen tæt, og der vil dagligt komme opdateringer på danskernes præstationer i Finland.Resultater fra europamesterskabet kan findes på følgende link: http://www.squash.fi/ejtc2012/Der er ligeledes live-streaming fra centre court på følgende link: http://www.squash.fi/live/