Squash Online

Tre gange Lauridsen i finalen

October 07, 2014Casper Kloster

I weekenden blev der spillet Danish Junior Open i Herlev. Endnu en gang, havde Herlev gjort et godt stykke arbejde, og alle virkede tilfredse med turneringens forløb. De havde endda indført, at dommeren skulle styre livescore ved hjælp af en tablet. Dette system fungerede rigtig godt, og var noget de fleste spillere godt kunne se brede sig til flere turneringer. Det var nok systemet her, arrangørerne var mest spændt på, men der blev jo også spillet nogle kampe, og fundet nogle vindere.

I DU19 var der indtil flere gode spillere, og den bød på mange jævnbyrdige kampe. Helt fremme havde vi vores egen danske Theis Houlberg, som fik spillet sig i en semifinale. Det blev dog også endestationen for Theis, da han mødte englænderen George Willis. Theis kom aldrig rigtig i gang, og tabte 3-0.

I den anden semifinale havde vi den 1. Seedet Dimitri Steinmann, og så noget overraskende, pakistaneren Arbab Aizaz Hussain. Her vandt den 9/16 seedet pakistaner i 5 sæt.

I Finalen forsatte Arbab sit fine spil, og kom på 2-0 mod George. George kom dog tilbage, og udlignede til stillingen 2-2. I femte sæt lignede det en bedre fysik hos pakistaneren, der var udfaldsgivende. Arbab vandt dermed kampen 3-2, og kunne kalde sig vinder af Danish Junior Open.

Theis tabte desværre også kampen om 3.pladsen, og endte dermed på en 4. Plads.

PU19 blev aldrig rigtig spændende om hvem der vandt. Danske Mathilde Lauridsen var første seedet, og levede da også op til hendes seedning uden problemer. Vi havde endnu en dansker med i toppen. Christine Christoffersen, var tæt på at slå 2. Seedet Elspeth Young, da hun fik kampen ud i 5. Sæt. Derfor skulle de to danskere mødes i semifinalen. Mathilde bragte sig på 2-0 efter to tætte sæt, men i 3 sæt måtte Christine trække sig med en skade i benet, og endte derfor som nr.4.

DU17 var også med en dansker helt fremme, stortalentet Magnus Laursen. Han var 2. seedet i rækken, og kom da også til finalen uden problemer. Det samme gjorde den 1. Seedet israeler. Det var derfor to topfriske spillere der stod over for hinanden i finalen. Magnus kom bagud 0-1, men kom meget bedre efter det og bragte sig på 2-1. Det var en meget fysisk hård kamp, da begge spillere var gode til, at bruge alle fire hjørner. Israeleren Nadav Raziel kom tilbage til 2-2. Kampen var helt åben, dog så Magnus meget træt ud. Nadav kom bedst fra start i 5 sæt og kom foran 7-3. Det så ud til at det ville ende som seedningen lage op til. Magnus hev dog lige et par drops i nicket, og lidt energi frem. Dette gjorde han kunne strække hænderne i vejret, efter en sejr med 11-9 i femte.

I PU17 havde vi Sarah Lauridsen og Caroline Lyng med til at spille om de sjove placeringer. Begge piger var sluppet gennem deres puljer uden de store udfordringer. Sarah fik dog lidt at bevise, da hun blev presset ud i fem sæt af den første seedet, som Caroline havde slået i sin pulje. Sarah endte med at vinde og var derfor klar til finalen. Caroline skulle også bruge et ekstra sæt på at sikre sin billet til finalen.

Det betød altså dansk opgør i finalen. De to piger som har mødt hinanden utallige gange og været i 5 sæt næsten lige så mange gange, skulle til det igen. 5. Sæt og tiebreak var hvad der skulle til for at afgøre finalen. Det blev dog Caroline der glad, kunne gå sejrrig fra banen.

DU15 var en række hvor danskerne desværre haltede lidt efter, men så er det godt vores naboland Sverige kunne træde til og gøre det godt. Fritiof Jacobsson vandt sidste år under 13, og selv om at det var en alders rækker ældre i år var det intet problem for vores svenske ven. Han vandt en lang 5 sætter i kvartfinalen mod den 2. Seedet fra Ungarn. Derefter var der kun en vej, og det var sejr. Han kunne derfor stå øverst på podiet igen i år.

I PU15 burde danskerne ud fra deres seedning ikke have været så godt med som de var. Sabine Petersen vandt sin pulje, og Klara Kragh blev nr.2, efter den 1. seedet i hendes pulje. De to danskere mødte derfor hinanden i semifinalen. Her trak Sabine det længste strå, og var klar til finale på hjemmebane. Her måtte hun desværre se sig slået af den 1. seedet Georgia Adderley. Klara vandt sin kamp om 3 pladsen.

Hos DU13 viste én spiller sig for stærk til de andre. 1. seedet Miguel Mathis gik gennem hele kampen uden sæt tab.

I PU13 fuldendte Laura Lauridsen finale pladsen til alle de tre Lauridsen søstre. Hun kom til finalen efter en lang 5 sætter mod danske Kristine Hestbech i semifinalen. Hun havde dog ikke meget at gøre i finalen mod 1. seedet Ambre Allinckx.

Kristine tabte desværre også kampen om 3. Pladsen.

Næste internationale turnering er Nordic Junior Open, hvor vi også har flere danske spillere med. Følg de danske spilleres præstationer her på siden.