April 10, 2011 — Tobias Pørtner
Helt som ventet blev det til guldmedaljer for Birkerøds herrer, der i en højspændt finale besejrede Herlev med 7-1 i kampe - et resultat der umiddelbart sender et signal om en let sejr. Helt uden bump på vejen var det dog ikke, og de unge Herlev-knægte ydede flot og inspirerende modstand, trods rollen som underdog.
Nogle af de såkaldte “must win” kampe for Herlev var på forhånd spået til at være de lavere singler. Her gav Rasmus Jessen og ikke mindst Lau Kiehn holdet en flyvende start, da sidstnævnte overraskende let dansede forbi Mikkel Pedersen med en komfortabel 3-0 sejr, mens Jessen formåede at hive et sæt fra den danske landsholdsspiller Michael Frilund. Herefter gik der dog lidt luft af ballonen for Jessen i takt med at Frilund fandt sig bedre til rette på banen, og han kunne til sidst udligne til 1-1 i kampe.
På de øverste singler bragte den tidligere Herlev-spiller Morten W. Sørensen hurtigt Birkerød i spidsen med 2-1, da han sejrede over Thomas Pilak. Samme tid var der lang mere smæk for skillingen i nøgleopgøret mellem de to 1. singler, Caspar Grauballe og franske-svenske Romain Tennant i en kamp som Herlev skulle vinde for at holde liv i drømmen om guld.
Begge spillere leverede squash af høj kvalitet og med en smittende entusiasme, der gjorde at stemningen på tribunen foran bane 6 i Kolding KFUM-hallen flere gange nærmere sig kogepunktet. Publikum larmede, klappede med medbragte souvenirs og skreg af hele deres lungers kraft, hvilket fik stemningen til at minde mere om noget man normalt oplever til en høj-intens håndboldkamp, end til et slutspil i squash.
Netop denne stemning gjorde finalen til noget helt specielt og der er ingen tvivl om at alle de fremmødte supportere og tilskuere fik sig en ordentlig en på opleveren lørdag eftermiddag.
Efter at have fulgtes ad til 1-1 i sæt og et lille forspring til Grauballe i 3. sæt, tog Tennant en kort skadespause. Herefter var det som om momentum i kampen skiftede, og trods det faktum at matchen hele tiden var tæt, var det med Birkerød-spilleren i teten. Han spillerede sig frem til matchbolde i 4. sæt og efter en enkelt blev afværget kunne begge spillere smide deres ketsjere fra sig; Grauballe i fortvivlelse og skuffelse - Tennant i glæde over den afgørende sejr.
Efter en pause på en god time var 3. og 4. singlerne tilbage på banen til krydskampene, hvor Herlev-drengene endnu engang åbnede med fuld skrald. Lau Kiehn kom fra baghjul et 1. sæt som Michael Frilund ellers havde domineret og bragte sig foran 1-0. Herefter var der dog ikke mere tilbage i en fysisk udmattet Lau, og trods føringen var der aldrig for alvor tvivl om udfaldet. Frilund lukkede kampen 3-1 og gav dermed Mikkel Pedersen muligheden for at sikre guldet til Birkerød i kampen mod Rasmus Jessen, der i mellemtiden var blevet presset ud i et 5. og afgørende sæt.
Denne fristelse kunne Mikkel ikke stå for, og trods en lang række lange
dueller formåede Pedersen hele tiden at holde sig i teten qua sin større
rutine, og til sidst kunne han lade sig hylde som manden der sikrede det
afgørende point for Birkerød.
Med tydelig tilfredshed kunne han smide to arme med en strakt finger i vejret,
mens han smilende kunne se sine holdkammerater komme flyvende på banen for at
fejre klubbens første DM-guld med ham.
I bronze-kampen blev der aldrig rigtig for alvor spænding om resultatet. Efter de første fire kampe førte hjemmeholdet Kolding med 3-1 i kampe over Odense SC, og da en af disse sejre var det vigtige opgør mellem Francesco Busi og Michael Hansen, der overraskende let gik til italieneren, var sejren så godt som sikker.
Efter byttet bragte Tobias Pørtner på få minutter Kolding på 4-1 mod den sagesløse OSC 4. single Mikkel Hvam, og da Martin Laursen i samme sekund sikrede sig 1. sæt mod Mark Povlsen var kampen afgjort, da Kolding havde vundet 4 kampe med 3-0 forinden og dermed ikke længere kunne hentes på sæt.
Til sidst endte det hele 5-3 til Kolding, og de kunne dermed for 3. år i træk glæde sig over en medalje til klubben.