Squash Online

Stort nederlag sender sidste års guldvinder ud af slutspilskampen

March 18, 2012Kristian Frost

Elitedivisionens 9. runde bød ikke på den store spænding. I herrerækken var to af kampene allerede blevet spillet tirsdag, hvor Herlev overraskende slog KSK mens Kolding fik ørerne i maskinen på hjemmebane mod Team Århus. Hos damerne var det Herlev og Birkerød der dominerede runden.OSC - Birkerød (7-1) HerrerOSC havde allerede inden kampen imod Birkerød lagt sig solidt i spidsen af rækken og hjemmeholdet formåede at gøre forspringet endnu større med en sejr på hele 7-1 over københavnerne. Birkerød, der igen måtte undvære Michael Frilund og Rasmus Hult, kunne intet stille op mod et stærkt Odensehold. Alle Odenses kampe blev vundet 3-0 og igen markerede fynboerne sig som klare favoritter til at vinde dette års slutspil. Morten W. Sørensen kæmpede dog for Birkerøds ære og slog Michael Hansen 3-1 i en rigtig tæt kamp, som først blev afgjort efter tiebreak i fjerde sæt. Odense har dermed afgjort kampen om førstepladsen i dette års elitedivision, hvilket giver dem retten til at vælge modstander i slutspillets første semifinale.Herlev - KSK (damer - 6-0) DamerPå damesiden var KSK i denne runde uden udenlandsk islæt, hvilket resulterede i noget af en lussing til københavnerne på hele 6-0. Sanne Sørensen kæmpede og gjorde sit ypperste for at KSK ikke skulle tabe samtlige kampe 3-0. Sørensen måtte dog se sig besejret 9-11 i femte sæt af Tanya Stenz i den tætteste kamp fra opgøret. Dette må siges at være noget af en overraskelse, at KSK ikke stillede op med hverken Lisa Aitken eller Orla Noom og det kan meget vel have kostet KSK den sidste slutspilsplads.OSC - Birkerød (damer - 2-4) DamerI Odense var der kun to tætte kampe. Sissel Trap slog Nanna Frederiksen 3-2 og canadiske Neha Kumar besejrede ligeledes Dagmar Feddern 3-2. Resten af kampene endte 3-0, men Odense formåede kun at vinde to af dem og det var som ofte før Line Hansen der stod for pointene for fynboerne. Birkerød tilkæmpede sig fire utroligt vigtige point, hvilket har skabt ro i den øverste del af rækken, men det har på samme tid åbnet den nederste del.Slutspillet nu er ikke langt væk og det endelige billede begynder for alvor at tegnet sig. På herresiden bliver Birkerød med stor sandsynlighed sorteper, hvilket vil betyde at sidste års guldvindere højst overraskende ikke engang kommer til at kunne give titelforsvaret et reelt forsøg. Det skyldes til dels manglende marginaler i flere af de afgørende kampe, men også turbulens omkring holdet, hvor bl.a. deres to største stjerner har misset kampe grundet karantæne og missede fly, samt at en markant spiller i skikkelse af Michael Frilund i midten af sæsonen pludselig forsvandt fra holdkortet af ukendte årsager.Hos damerne bliver det OSMK og KSK der skal kæmpe om den sidste slutspilsplads. I næste runde skal KSK forsøge at skaffe så mange point som muligt i Birkerød, mens OSMK skal forsøge det samme på hjemmebane mod Herlev. Inden sidste runde har OSMK 2 point ned til KSK, så alt er åbent!