March 19, 2012 — Tobias Pørtner
Den danske landstræner Francesco Busi har for sidste gang udtaget et EM-hold for herrer. Blandt de fem spillere er fire sikre gengangere fra sidste års succes, men der er også blevet plads til en debutant i form af Thomas Pilak, der efter en stabil sæson med en række flotte præstationer belønnes med et plads på holdet.Udover Thomas Pilak, der er udtaget som femtemand og reserve, består holdet af Danmarks fire klart stærkeste herrespillere pt.; Kristian Frost, Rasmus M. Nielsen, Morten W. Sørensen og Caspar Grauballe.Disse fem kommer på noget af en opgave, da Danmark som de fleste måske kan huske, formåede at spille sig op i A-gruppen ved EM i 2011. Dette betyder at de danske drenge nu skal kæmpe mod Europas 8 bedste nationer, når EM for hold afvikles 2.-5. maj i den tyske by Nürnberg.Hvem der er udtaget på kvindesiden vides endnu ikke på redaktionen, men SQO.dk skyder inden offentliggørelse på Line Hansen, Sally Skaarenborg, Dagmar Feddern og Bine Lind.