Squash Online

Sene afbud fra topseedede ved årets sidste JGP

March 28, 2014Casper Kloster

Så er det tiden på året, hvor hele dansk juniorsquash søger til Nordvestjylland. Det gør de fordi, at årets sidste jgp før DM bliver afholdt her. Det er en turnering, der plejer at være spækket med godt humør samt sjove aktiviteter om lørdagen. Der har været nogle sene afbud i pigernes ældste række hvilket også gør det mere åbent om hvem der tager sejren.

DU17/19

I drengenes ældste gruppe bliver der stillet stærkest op, i form af at Thomas Laursen er tilbage. Han må derfor også tage sig en massiv favoritrolle, også selv om han kun er seedet ¾.

Når man kigger på lodtrækning ses den første spændende kamp allerede i kvartfinalen, den står mellem første seedet Jens Christian Wegeberg og Theis Houlberg. De havde noget af en dyst sidst de mødtes, og det regner vi med de vil have igen. Jens Christian vandt sidste opgør med 3-2 og SQO.dk spår en 3-1 sejr til Jens Christian.

De tre andre kvartfinaler burde de tre top seedede kunne komme igennem uden større problemer.

Hvis alt forløber som forventet, og en sejr til Jens Christian, kommer semifinalerne til at se således ud.

Semifinaler

Jens Christian Wegeberg - Casper Kloster

Thomas Laursen - Magnus Laursen

Den første semifinale kan meget vel blive noget af en gyser. Sidst de to spillere mødes blev det til en sejr til Jens Christian i 5. sæt med mindst mulig margin. Jens Christian må også anses, som favorit til kampen. Kampen er dog meget åben, da Jens Christian højst sandsynligt har en hård kamp i benene, hvor Casper burde være mere frisk. Dette er måske chancen for københavneren, men SQO.dk spår en 3-2 sejr til Jens Christian.

I den anden semifinale må Thomas anses for en lidt for stor mundfuld for Magnus, der ellers har vist meget flotte takter i denne sæson.

SQO.dk spår derfor en 3-0 sejr til Thomas.

Finale

Jens Christian Wegeberg - Thomas Laursen

Igen hvis alt går som forventet, er det disse to spillere vi ser spille om guldet søndag.

Thomas som er storfavorit, derfor spår SQO.dk en sikker 3-0 sejr til Thomas.

PU17/19

Både Christine Christoffersen og Mathilde Lauridsen har meldt afbud pga. sygdom. Mathilde som skulle have spillet på hjemmebane var også storfavorit, men nu er den kamp mere åben.

Caroline Lyng Christiansen og Sarah Lauridsen må være de to spillere der forventes at kæmpe om sejren søndag. Grunden til deres seedning som 3 og 4 er fravær til tidligere turneringer.

De to spillere har altid være kendt for deres utalige 5. sættere. Sarah har dog brudt den tradition lidt på det sidste, med nogle sejre i 3 og 4 sæts sejre. SQO.dk spår derfor en finalesejr på 3-1 til hjemmebanefavoritten Sarah.

Camilla Kejlberg er favorit til at tage 3. pladsen.

DU15

Her har vi Mikkel Kønigsfeldt som favorit til at vinde rækken.

Rækken er delt op i to puljer, med 4 spillere i hver. Nummer 1 og 2 i hver pulje vil gå i semifinalen. Nummer 1 i puljen møder nummer 2 fra den modsatte pulje.

I finalen står det til at blive Mikkel Kønigsfeldt og Simon Skelkjær. SQO.dk spår en 3-0 sejr til Mikkel.

PU15

Piger under 15 er lavet på samme måde som de jævnaldrene drenges række.

Vi forventer spår finalepuljen til at blive Sabine Petersen, Ida Schjøtt og Bettina Mortensen.

Det plejer som oftest at være meget tæt mellem de tre piger, dog med en lille fordel til Sabine.

SQO.dk spår en turneringssejr til Herlevgenseren Sabine Petersen.

DU13

Alle spillere skal spille kval, for at gå i top 8. Det er en meget tæt række, med mange gode kampe, men SQO.dk sætter Tobias Fritz Weel som svag favorit. Vi glæder os til at se nogle tætte intense kampe, og så må vi se hvem der har den bedste form lige op til DM. Det skal nævnes at Tobias’ evige nemesis, Rasmus Madsen, er rykket op til de ældre drenge og derfor ikke er og finde i rækken.

PU13

Piger under 13 er nu nede på 2 kæmpefavoritter, efter at Kolding pigen Sofie Drejersgaard er rykket op. De to favoritter er Thy pigerne Klara K. Møller og Kristine B. Hestbech. Alt andet end en finale mellem de to Thy piger vil være en stor overraskelse.

Som favorit til 3. pladsen har vi Struers unge talent Signe Skelkjær.

DU11

En række der bliver spændende og følge, da William Tranholm som plejer at være favorit, tabte finalen i Herlev. De tre øverst seedede spillere William Tranholm, Jakob Madsen og Joakim Jepsen vil anses for at være for stærke i forhold til de andre. Det er svært at spå en vinder, men vi vil give en svag favorit rolle til William da han må være opsat på at komme tilbage på toppen efter sidste turnering.

PU11

Ligesom i alle de andre pigerækker har Thy også her en favorit til titlen i den unge Laura Lauridsen. Laura har ikke tabt en eneste turnering, hvilket vi også tror er meget usandsynligt denne gang. SQO.dk spår derfor endnu en turneringssejr til Laura.