Squash Online

Semifinalen endestationen for Frost

October 27, 2012Benjamin Dornfeldt

Efter at Kristian Frost slog en træt Rasmus Nielsen 3-0 i kvartfinalen, skulle han i semifinalen op mod ægyptiske Omar Abdel Aziz, som ligger nr. 41 verden ved PSA turneringen i Valencia.

Aziz kom bedst fra start i 1. sæt og vandt sættet 11-9. I 2. sæt satte ægypteren sig tungere på kampen og sikrede sig sættet med 11-6. 3. sæt lignede langt hen af vejen en sejr til Aziz. Ægypteren førte 6-2, men Frost fik på imponerende vis kæmpet sig tilbage og kom foran hele 10-6. Herefter viste Aziz ekstrem skarphed og koldblodighed, som Frost ikke kunne svare igen på i sidste ende. På trods af at have haft hele 5 sætbolde i 3. sæt, 4 fra 10-6 til 10-10 og endnu en ved 11-10, vandt ægypteren 3- sæt med 13-11 og dermed kampen med 3-0. Et bittert nederlag for danskeren der tabte 2 sæt med mindst mulig margin.

I samme turnering har kvalifikationsspilleren Harinder Pal Sandhu fra Indien overrasket alt og alle, idet han er gået hele vejen til finalen. På sin vej til finalen har han slået den herhjemme velkendte Kashif Shuja i den afgørende kvalifikationsrunde, Charles Sharpes fra England i 1. runde og top-20 spilleren Adrian Grant, som var 1. seedet ved denne turnering, tidligere har ligget i top-10 og repræsenteret det engelske squashlandshold ved flere lejligheder. I semifinalen slog Sandhu så Chris Ryder fra England, som var 3. seedet. I finalen møder han altså nu Frosts overmand i form af Omar Abdel Aziz.

Finalen starter kl. 18.00 og de interesserede kan se opfølgende resultater og interviews fra finalen her:

http://www.squashsite.co.uk/2009/valencia2012.htm

Du kan desuden se eller gense Frost’s semifinalekamp mod Omar Abdel Aziz her:

http://www.youtube.com/watch?feature=player_embedded&v=IE5JftXK8eQ