Ramy er toppen af poppen

British Open har førhen altid været noget af det største, man som squashspiller kunne vinde. Dette har dog ændret sig drastisk de seneste år. British Open er faktisk slet ikke at finde på PSA-kalenderen, og turneringen er stort set blevet erstattet med British Grand Prix (BGP). Turneringerne har intet med hinanden at gøre, men BGP er i denne sæson blevet opgraderet til en Super Series Platinum, hvilket gjorde, at verdens allerbedste spillere mødte op.

Allerede fra de første kvalifikationskampe var der et utal af gode kampe Spillere som Borja Golan, Mohamed Abbas, Simon Rösner, Tarek Momen og Nicolas Müller var alle at finde i kvalifikationen. Samtlige af de nævnte spillere kvalificerede sig til hovedrunden, hvor de var med til at gøre nogle af førsterundekampene yderst interessante. Det kan blandt andet nævnes, at Müller tabte 11/8 i femte til verdens nummer 11 Daryl Selby, mens Momen slog Alister Walker 3/1. Endvidere lykkedes det også Rösner at spille sig i anden runde, da han slog Tom Richards i tre sæt - og overraskelserne fortsatte!

Anden runde viste sig at have nogle ekstremt tætte kampe. Adrian Grant, der har haft en hammerende dårlig start på sæsonen, slog James Willstrop i fire sæt, mens den egyptiske kæmpe Omar Mosaad mildest talt skubbede sig forbi den franske legende Theirry Lincou. Der var dermed lagt op til nogle helt fantastiske kampe i kvartfinalerne - specielt kampen mellem Greg Gaultier og Ramy Ashour blev der set frem til. Greg, der for to år siden lå i toppen af ranglisten, har længe kæmpet med diverse problemer, både fysisk og mentalt. Kampen levede desværre ikke op til forventningerne, og Ashour vandt nogenlunde sikkert 3/0. I de øvrige kvartfinaler kom de andre seedede spillere også igennem. Nick Matthew havde dog en hård kamp imod landsmanden Peter Barker.

Semifinalerne var dermed bestemt, og selvom mange havde set det en smule anderledes stod Matthew overfor Amr Shabana, mens Ashour stod overfor Karim Darwish. På forhånd lignede det sejre til Ashour og Matthew, og sådan blev blev det da også. Shabana, der på nuværende tidspunkt er bosat i NYC, kunne ikke stille noget op imod en nådesløs Matthew. Matthew stod praktisk talt foran midterlinjen og tog samtlige bolde før bagvæggen. Han gjorde det generelt umuligt for den egyptiske prins (som han bliver kaldt rundt om i verden). Tredje sæt gik dog til Shabana, men det var mest på grund af et mentalt nedbrud for englænderen. Kampen endte 3/1 og Matthew stod nu igen i en Super Series finale. Den anden semifinale var på forhånd en anelse mere åben, men Ashour leverede en pragtpræstation og gav ikke Darwish nogen chancer. Kampen mindede på mange områder om den anden semifinale, da Ashour også mistede koncentrationen i andet sæt, hvor han simpelthen lavede for mange fejl. Ashour fik dog styr på sagerne og vandt kampen 3/1.
Der var dermed lagt op til den finale, alle havde ventet på. Matthew og Ashour mødte sidst hinanden i PSA regi i Australien, hvor det blev en til egyptisk sejr. I interviewene op til kampen virkede Matthew utrolig opsat på revanche - måske var han lidt for fokuseret på netop denne faktor.

I finalen startede Matthew som lyn og torden, og Ashour fik ikke et ben til jorden. Matthew vandt første sæt hele 11/1, og Ashour var fuldstændig rystet over Matthews skarphed og beslutsomhed - men så tog kampen en helt uventet drejning. Ashour startede andet sæt på en helt anden måde, og der var nu lagt i ovnen til noget af en afklapsning. Ashour nuppede andet sæt 11/3. Tredje sæt var Ashour fortsat på toppen, og kampen blev pludselig mere og mere fysisk.
Nogle husker måske hele situationen efter deres kamp ved VM for hold i Paderborn, hvor Matthew opførte sig ekstremt uprofessionelt og endda barnligt. Der var i hvert fald en trykket stemning mellem de to, og denne stemning blev kun mere trykket, som kampen skred frem. Matthew brokkede sig generelt meget, mens Ashour gjorde alt for at lukke det ude og endda stak fingrene i ørerne for at vise, at han kun koncentrerede sig om spillet og ikke alt muligt andet. Ashour tog tredje sæt, og i fjerde sæt var der udsolgt hos englænderen. Ashour kunne igen hæve armene - denne gang med BGP titlen i hus.

BGP var en ufattelig lang turnering med flere hviledage, en kvalifikation spillet halvanden time fra hovedturneringen og endda kvinde, der gjorde banen ren, når det var nødvendigt. Der er ikke mere at sige. Ashour er på nuværende tidspunkt verdens bedste. Det bliver spændende at se, hvor længe han med sine kun 24 år kan blive på toppen. Som en afrundende bemærkning, bytter Matthew og Ashour højst sandsynligt ikke plads på PSA-ranglisten, da Matthew sidste år ikke spillede en turnering i denne måned, mens Ashour gjorde, sådan at Matthew sandsynligvis bibeholder sin førsteplads, men Ashour ånder ham efterhånden kraftigt i nakken.