April 21, 2012 — Tobias Pørtner
I weekenden sikrede den danske racketlon-spiller og faste SQO.dk-blogger Jesper Ratzer sig sit hidtil bedste internationale resultat, da han ved Czech Open vandt sin første World Tour-titel. Læs hans beretning her:
Den 13-15. april blev der spillet Czech Open i Racketlon. For mit vedkommende var det første turnering efter VM, og samtidig første turnering efter jeg i bordtennis har skiftet til en ny baghåndsbelægning med lange knopper. Siden VM er der stiftet det nationale forbund - Racketlon Danmark, og den første racketlonklub i Danmark er ligeledes stiftet - Lyngby Racoons. For mig har det betydet at jeg har fået presset et træningspas med tennis ind fast hver uge, og jeg var derfor spændt på om det havde rykket noget. Derudover har jeg kunne mærke markant fremgang i min squash, hvilket jeg tilskriver det gode træningsmiljø der er i Herlev, hvor jeg regelmæssigt træner med Thomas Pilak, Caspar Grauballe og Lau Kiehn.
I 1. runde mødte jeg englænderen Duncan Stahl, der efter sigende skulle være squashspiller. Her vandt jeg dog 21-13, og eftersom jeg også havde vundet i bordtennis og badminton, var der ikke brug for tennis.
I 2. runde mødte jeg bordtennis specialisten Norbert Stolicki fra Polen. Jeg vidste godt at han var en af de allerbedste i bordtennis, men jeg håbede lidt på at jeg efterhånden havde nået et niveau, hvor han ikke kunne rundbarbere mig. Det kunne han så! Hans server var fuldstændig umulige at læse. Jeg forsøgte selvfølgelig at returnere med min nye baghåndsbelægning med lange knopper, da de er langt mindre følsomme over for skru - det hjalp mig ikke:) Først halvvejs inde i sættet fik jeg de første af hans server på bordet, men dem dræbte han nemt. Jeg måtte derfor ty til at få nogle point i mine egne server, og fik også sat nogle gode loops på bordet. Det var han desværre ligeglad med, og blokerede dem væk fra mig som om det var det nemmeste i verden. Ingen er dog fuldkomne, og han fik da heldigvis lavet 3 fejl. 21-3 tabte jeg - puha hvor fik han mig til at se dårlig ud:) Heldigvis formåede jeg at hente hans forspring allede efter badminton, og endte med at vinde kampen med på trods af den store bordtennis snitte.
I kvartfinalen mødte jeg den stærke all-round tysker Thorsten Deck. Jeg har slået ham to gange før, men kun med nogle enkelte point. Bordtenniskampen er altid afgørende når vi spiller, og denne gang tabte jeg 18-21, hvilket var et fint resultat. I badminton er han ved at have luret mig. Han ved godt at han ikke skal spille for meget nedad, og for meget til min forbane. Det betyder at han løfter mere, og holder mig mere på baglinien. Resultatet blev heldigvis ikke meget anderledes end det plejer, jeg vandt 21-9, men tilgengæld skulle jeg løbe meget mere, og var derfor træt inden squashen. Her kom jeg fra start bagud, og var på et tidspunkt nede 16-12. Efter vi begge havde haft flere diskussioner med dommeren om nogle “no-let” kald, endte jeg med at lave comeback og vinde 21-18. Jeg manglede derfor kun 10 point i tennis, og for første gang slog jeg ham i tennis og vandt 10-7.
I semifinalen mødte jeg
den høje Rav Rykowski fra Polen. Hans stærkeste sider er squash og
badminton, og jeg var derfor ret spændt på om jeg kunne holde til det fysisk.
På det her tidspunkt var jeg ret træt, og mine ben begyndte for alvor at gøre
decideret ondt. Heldigvis kom jeg godt fra start i bordtennis og vandt 21-10. I
badminton havde han ret pæn teknik, og startede ud med at slå et par gode
vindere. Jeg fik dog hurtigt tilføjet lidt længde til de langsomme bolde, og
endte med at vinde 21-7. Den suveræne start i bordtennis og badminton, gjorde
at jeg havde råd til at sparre nogle kræfter i squash. Jeg forsøgte derfor at
forkorte duellerne, og gik hurtigt efter nick shots. Det virkede delvist. Jeg
tabte 8-21, men tilgængæld havde jeg ikke brugt nogle kræfter på det.
Jeg manglede således 11 point i tennis, og der vandt jeg 11-3.
I finalen skulle jeg møde
Stefan Adamsson, som er den bedste svenske spiller, og som tilhører den
eksklusive gruppe af 5 spillere i verden som på skift har vundet mange
turneringer og som næsten aldrig taber til dem der ligger lige under. Spillede
senest mod ham i Göteborg, hvor jeg også måtte se mig slået.
I bordtennis lagde jeg ud med at levere en mindre sensation ved at vinde 21-19.
Sidste gang vi mødtes fik jeg kun 8 point! Han havde problemer med knopperne,
og blev sikkert også nervøs da han godt viste at han skulle vinde. Badminton
kunne heller ikke gå meget bedre. 21-2 efter en næsten fejlfri præstation.
Inden squashkampen havde jeg så ondt i mine ben at det nærmest var uansvarligt
at spille videre. Jeg havde dog ikke specielt meget lyst til at trække mig
efter den fantomstart jeg havde fået. Jeg kom også uventet godt fra start i
squash, men efter en føring på 10-8, var det så tilgengæld også slut med
kræfterne for mit vedkommende. Herefter vandt han 13 bolde i streg - 10-21
tabte jeg. Det betød at jeg skulle bruge 12 point i tennis, og for først gang
vandt jeg ikke blot over Adamsson i tennis, men også over ham i racketlon.
Dermed vandt jeg min første Racketlon World Tour turnering, og blev således den første dansker til at gøre dette. Stor lettelse, og skønt at de mange træningstimer endelig gav resultater.