Squash Online

Hvem er i topform til weekendens JGP?

April 19, 2012Kasper Svith

I weekenden løber sæsonens 6. og sidste juniorturnering inden DM af stablen. Ca. 140 juniorer er stillet til start og der vil helt sikkert blive den sædvanlige kamp om topplaceringerne i de respektive rækker.I DU17/19-rækken er Martin Laursen fra Kolding tilbagevendt efter at han ved sidste JGP meldte fra grundet sygdom. Kasper Svith fra Skovbakken er 1. seedet, mens Thomas Laursen fra Kolding er 2. seedet. Emil Grooss og Martin er henholdsvis 3/4-seedet.På forhånd er der lagt op til nogle spændende kampe i placeringerne omkring 1-16. De bedste 4 i rækken alt andet lige for stærke ud for “outsiderne i rækken.” Dog skal der lægges vægt på nogle kampe, som kunne gå hen og blive interessante i 1/8-dels finalerne. Første mulige overraskelse kunne ske i kampen mellem Christian Jæger fra Kolding og Jens-Christian Wegeberg fra Silkeborg. Spillerne mødtes så sent som sidste weekend til Senior DM, hvor Christian med nød og næppe trak sig sejrrigt ud af opgøret med en tæt 3-1 sejr. SQO.dk tror på, at Christian fortsætter stimen mod Jens-Christian denne weekend grundet hans mentale overtag fra sidste opgør.Endvidere kunne Emil Vogt fra Birkerød og Niclas Dissing fra KSK’ kamp også gå hen og blive en spændende en af slagsen. Dissing, som blev skadet ved sidste turnering, er nu tilbagevendt og er med sikkerhed tændt på at komme tilbage i top-8, som han røg ud af efter sidste turnering. Spillerne har førhen haft tætte kampe, og det er svært at spå om udfaldet af kampen. Emil ser dog umiddelbart ud til at være en lille favorit, idet hans kampform og fysiske form må betegnes som værende bedst for tiden.Kvartfinalerne kommer, hvis SQO.dk’s forudsigelser holder stik, til at se således ud:

  • Kasper Svith - Sebastian Korsgaard
  • Christian Jæger - Martin Laursen
  • Emil Grooss - Christian Steffensen
  • Emil Vogt - Thomas Laursen

Kasper Svith og Sebastian Korsgaards kamp ser på forhånd ud til at blive nogenlunde lige. Sidst de to spillere mødtes vandt Kasper komfortabelt med 3-0, men sejren kom i hus på bekostning af Sebastians træthed efter en sejr på 3-2 over Christian Steffensen tidligere samme dag. Denne gang må Sebastian forventes at være noget mere frisk, og med en nylig sejr i A-rækken ved Senior DM må han anses for værende i topform. Dog ser SQO.dk Kasper for stærk for den unge Sport92-spiller og tror på en sejr til Kasper grundet hans mentale overtag mod Sebastian og hans generelt højere tempo.Christian Jæger og Martin Laursens kamp ligner på forhånd en sejr til Martin, som så småt er ved at være tilbage efter sin nedtur i de seneste par måneder. Martin har aldrig tabt til Christian i en turneringskamp, og derfor forventer SQO.dk også, at Martin trækker sig sejrrigt ud af opgøret denne gang. Dog viste Christian også fint spil ved Senior DM, hvor han blev nr. 3 i A-rækken, så han skal bestemt ikke undervurderes.Emil Grooss og Christian Steffensens kvartfinale kunne godt gå hen og blive en tæt affære. Dette afhænger dog i høj grad af, om Christian rammer dagen, da Emil plejer at være mere stabil end den unge Birkerød-spiller. Rammer Christian dagen, kan han med sikkerhed gøre det meget svært for Emil at vinde kampen. På trods af at det er lang tid siden de to spillere mødtes sidst, har Emil ikke tabt til Christian i lang tid. Derfor forventer SQO.dk, at Emil vinder en underholdene og tæt kamp og sikrer sig en semifinaleplads grundet sit stabile grundspil og sin tålmodighed.Thomas Laursen ligner på forhånd en stor mundfuld for Emil Vogt, da Thomas’ grundspil og shot-selection ganske enkelt må anses som værende for svært for Emil at konkurrere med. Sqo.dk tror derfor på, at Thomas går sikkert i semifinalen med en 3-0 sejr.Hvis disse forudsigelser holder stik ser semifinalerne således ud:

  • Kasper Svith - Martin Laursen
  • Emil Grooss - Thomas Laursen

I Kasper Svith og Martin Laursens eventuelle semifinale vil tilskuerne blive vidne til et efterhånden klassisk opgør, idet spillerne har mødtes utallige gange tidligere og kender hinandens spil ud og ind. Begge vil gøres deres ypperste for at vinde kampen, og udfaldet er på forhånd svært at spå om. SQO.dk skyder kampen til at være en 50-50.Emil Grooss og Thomas Laursen havde ved sidste JGP en tæt semifinale, hvor Emil var meget tæt på at komme foran 2-0 ved stillingen 1-0 og 9/9 i 2. sæt. Sådan gik det dog ikke, og Thomas trak sig efterfølgende sejrrigt ud af kampen med en sejr på 3-1. SQO.dk tror på, at Thomas også denne gang vinder deres eventuelle semifinaleopgør og spiller sig i finalen. En 70-30 til Thomas på forhånd.I PU17/19-rækken ligner Mathilde Lauridsen, som til turneringen er på hjemmebane i Thy, på forhånd en storfavorit til at vinde rækken. Hun får konkurrence fra hendes ærkerival, Christine Christoffersen fra Herlev/Hjorten, og også Line Falsig fa Kolding. Desuden skal man heller ikke undervurdere, Maria Frandsen fra Herlev/Hjorten, Caroline Lyng fra Birkerød og Mathildes lillesøster Sarah Lauridsen som mulige “outsidere” til en finaleplads i rækken.Semifinalerne der på forhånd ud til at blive følgende:

  • Mathilde Lauridsen - Maria Frandsen/Sarah Lauridsen
  • Line Falsig - Christine Christoffersen

Sidste turnering slog Maria Frandsen komfortabelt Sarah Lauridsen med 3-0, men denne gang forventer SQO.dk en anderledes og tættere kvartfinale mellem de to spillere. Grundet Sarahs hjemmebanefordel kunne hun meget vel levere en overraskelse med et hjemmebanepublikum i ryggen. Hvem Mathilde end skulle møde af ovennævnte spillere, bør dog ikke have den store betydning for hende, da hun relativt sikkert burde vinde semifinalen uanset hvad.I den anden semifinale kan vi forvente os et langt tættere opgør mellem Line Falsig og Christine Christoffersen. Line har tidligere slået Christine og har derfor det mentale overtag. Hun er desuden også en smule ældre og en tand mere rutineret, hvilket kan gøre forskellen i sidste ende. SQO.dk gætter på en tæt sejr til Line og giver hende en 60-40 fordel, velvidende at kampen bliver meget tæt.DU15-rækken ligner på forhånd endnu en finale mellem Magnus Laursen fra Skovbakken og Rasmus Gyde fra Herlev/Hjorten. Semifinalerne kommer højst sandsynligt til at stå mellem de to klubkammerater Magnus Laursen og Mahdi Aboud og Rasmus Gyde og Jakob BS Jensen fra Struer. Magnus og Rasmus burde ikke have de store problemer i disse semifinaler, og de må derfor forventes at mødes i finalen. Sidst de to unge drenge mødtes var i Sport92 ved det seneste JGP, hvor Magnus vandt kampen 3-0, efter at Rasmus trak sig med en skade bagud 2-0 i sæt. SQO.dk tror, at Magnus er for stærk for Gyde på trods af Gydes tidligere sejre mod Magnus denne sæson.I PU15-rækken ser det ud til at blive et opgør om sejren mellem de to klubkammerater fra Struer, Elisabeth Zornig og Camilla Kejlberg. Ved sidste JGP vandt Elisabeth 3-2 efter en tæt affære, hvorfor hun burde have det psykiske overtag. SQO.dk tror på endnu en turneringssejr til Elisabeth, men efter endnu en tæt finale mod Camilla, som meget vel kunne gå i fem sæt igen.I drengenes U13-række er Steen Sjørslev fra Herlev/Hjorten ikke at finde til start, hvilket åbner vejen for Tobias Jensen, som ved at slippe uden om Mohanad Aboud fra Skovbakken, som han ellers tabte til sidst de to mødtes, ligner en finalist. Han står til at møde Mikkel Kønigsfeldt fra Herlev/Hjorten i semifinalen, mens 1. seedede Julius Bjerre Fuglsang fra Birkerød skal møde Mohanad Aboud i den anden semifinale. Mohanad og Julius mødtes i finalen ved sidste JGP i Sport92, hvor Julius vandt en sikker 3-0 sejr over den unge Skovbakken dreng. SQO.dk forventer også denne gang at Julius går hele vejen og vinder sin semifinale og finale over evt. Tobias Jensen begge med 3-0.Pigernes U13-række bliver ifølge SQO.dk med 99,99 % ‘s sikkerhed en turneringssejr til Ida Schjøtt fra Gram, som har vundet samtlige U13 turneringer denne sæson. 2. og 3. pladserne ligger åbne for de resterende fire deltagere i rækken.DU11-rækken er denne turnering stærkt besat med imponerende 16 deltagere, hvoraf de ca. 8-10 spillere er fra Thy. Semifinalerne kommer med stor sandsynlighed til at stå mellem Tobias Weel fra Skovbakken, sæson har leveret gode resultater, og Jonas Korsgaard fra Kolding. Den anden semifinale består sandsynligvis af Martin tranholm fra Skovbakken og Emil Bjerre Fuglsang fra Birkerød. Første semifinale burde Tobias umiddelbart vinde sikkert med 3-0, mens den anden semifinale kan gå hen og blive lidt mere tæt end forventet. Dette afhænger dog af, om Martin leverer noget af sit bedste spil til dato, da Emil ellers burde trække sig sejrrigt ud af kampen. SQO.dk tror på en finale mellem Tobias og Emil, som Tobias vinder. Sidst de to mødtes vandt Tobias finalen med 3-2 efter en udmarvende kamp. Denne gang tror SQO.dk dog at Tobias vinder mere sikkert med 3-0 eller 3-1.Pigernes U11-række består af 9 deltagere, hvor Signe Skelkjær fra Struer med alt sandsynlighed ligner en komfortabel vinder af rækken.Når kampene på fredag bliver skudt i gang, sker det i to forskellige centre grundet de begrænsede baner i Thy. Derfor skal nogle kampe altså spilles i Thy, mens andre skal spilles i Struer. Dette kan godt være en afgørende faktor for udfaldet af specielt DU17/19-kampene, da Struers baner er lettere at sætte tempo på end Thy’s baner. Det er dermed en fordel for de spillere som spiller med højt tempo at spille i Struer.Lodtrækning samt program kan findes HER