Jesper Ratzer igen til tops i SWT-event

I weekenden blev der afholdt Swiss Open i racketlon, der er årets anden ud af tre Super World Tour turneringer. Stedet var Schlieren i Zürich, og faciliteterne var helt i top med bl.a. perfekt badminton og squash center courts.

Fredag blev der spillet double og mixed, og en enkelt historie skal der tages med derfra. I herredouble stillede jeg (Jesper Ratzer, red.) op med bordtennisspecialisten Jesper Hougard (i pokerkredse bedre kendt som Kipster), og det taktiske oplæg fra start, var at jeg skulle forsøge at undgå at ødelægge det for ham i bordtennis, og han skulle undgå at ødelægge det for mig i badminton I de første badmintonkampe valgte vi at spille mixed, men fandt hurtigt ud af at det faktisk bedre kunne betale sig hvis Kipster kun dækkede ét af de forreste hjørner. I finalen valgte vi til tilskuernes og modstandernes store overraskelse, at stille op med Kipster uden for banen når jeg servede i badminton, og der kom på denne baggrund stor debat og forargelse både fra både modstanders og publikums side. Efter en dramatisk og intens finale hvor vi taktisk havde forsøgt at optimere hver disciplin så godt som muligt, tabte vi alligevel finalen mod to velspillende Østrigere.

I single havde jeg i første runde svenskeren Anders Söderlund, der er en bordtennisspiller der har tillært sig de 3 sidste grene. Kampen var hurtigt forbi. Jeg tabte kun 21-19 til ham i bordtennis, og behøvede derfor ikke at spille tennis efter han fik ørerne i maskinen i både badminton og squash.
Samme histore gjorde sig gældene i anden runde, hvor jeg mødte endnu en svensk bordtennis specialist. Martin Björkryd anses af mange som en af de bedste bordtennisspillere indenfor racketlon. Ved godt spil og nogle heldige kantslag fik jeg tilsjusket mig hele 16 point, hvilket for mig er intet mindre end en sensation. Han viste også godt at det var alt for mange point, og sagde til mig efter bordtennis: “Jamen så er det jo allerede slut”. Jeg vandt igen uden tennis, efter gode badminton og squash præstationer.

I semifinalen mødte jeg igen igen tyskeren Thorsten Deck, som jeg efterhånden har haft legendarisk tætte dyster mod. I bordtennis havde jeg håbet på at jeg havde niveau til at slå ham, men måtte indse at han havde for godt styr på min baghånds belægning med lange knopper. Tabte 16-21. I badminton vandt jeg som forventet stort, og overraskede i squash med at tæve ham med hele 21-9. Endnu engang var der ikke brug for tennis.

I finalen mødte jeg Østrigeren Michi Dickert, der i sin semifinale havde slået verdens etteren, og som så ret skræmmende ud i squash. Bordtennis er hans bedste, og der kom jeg skidt fra start. Marginalerne var ikke på min side, og han fik blokeret imponerende mange af angreb. Endte med at tabe 21-9. Badmintonbanen og boldene var rigtig gode, og jeg fik styret spillet fint. 21-6 blev resultatet her. Til gengæld tog det mig ikke lang tid før jeg kunne mærke hvor stærkt spillende han var i squash. Han slog hårdt, spillede i højt tempo, og kontrollere godt med mange flugtninger. Jeg fandt også hurtigt ud af at jeg ikke havde luft til at spille lange dueller, og prøvede derfor at forkorte duellerne med mange korte bolde. Det medførte dog bare at jeg lavede flere fejl, og endte med et skuffende 21-9 nederlag. Dickert skulle derfor kun bruge 14 point i tennis for at vinde, og jeg var presset. Tennis underlaget var ikke voldsomt hurtigt, og passede derfor ret fint til min grus-tennis stil. Jeg lagde ud med at charge ham en del til nettet, og havde delvis succes med dette. Fandt dog hurtigt ud af at jeg var sikrere fra baglinien end ham, og blev derfor mere tilbage. Til slut blev cifrene 21-11 til mig, og turneringssejren var i hus med 3 sølle point.