Squash Online

Er den tyske turneringsstruktur vejen frem i Danmark?

June 19, 2012Tobias Pørtner

I weekenden deltog jeg sammen med to gode venner i en turnering i den tyske by Hamburg, hvilket endnu engang fik mig til at reflektere over, hvad det er, vi gør (forkert) mht. turneringer her i Danmark.Emnet har specielt her på SQO.dks debatforum været hot stuff i længere tid og med god grund; deltagertallene er konstant faldende - både hvad angår kvantitet og kvalitet. Hvad der er den helt klare grund til dette, vil jeg ikke gøre mig endnu mere klog på, end jeg allerede har gjort i mange andre debatindlæg, men i stedet vil jeg bruge nogle ord på at fortælle lidt om, hvordan tingene blilver gjort i Tyskland.TidsaspektetFor det første var turneringen 17. Hamburg Squash Open 2012 en 1-dagsturnering, MEN ikke ligesom en dansk Satellite, hvor rækkerne kun består af 8 spillere, og hvor elitespillerne er udelukkede fra at spille.Her var turneringen også for eliten (og den mødte op), og rækkerne bestod af 16 spillere (altså fire kampe pr mand, både i A, B, C osv. rækkerne). Begrundelsen for at holde disse turneringer over kun én dag er, at man gerne vil tiltrække flest muligt deltagere, og grundet studie, arbejde, familie synes langt de fleste i Tyskland, at denne model er rigtig god, da man får spillet en masse kampe, men samtidig har god tid til andre gøremål i resten af weekenden. Netop denne begrundelse er også blevet brugt i Danmark, da vi gik fra tre til to dage, men spørgsmålet er, om vi skal tage dette skridt yderligere, for at man for alvor faktisk føler, at man har tid til både squashturnering og familie?Selvom tyskerne naturligvis har langt flere squashspillere at tage af, er det alligevel værd at notere sig, at denne turnering midt i juni(!) havde deltagelse af hele 90 spillere.Det økonomiske aspekt i to perspektiverEn anden ting som var meget bemærkelsesværdigt ved turneringen var to økonomiske forhold.I denne sammenhæng var det for det første, sammenlignet med Danmark, meget iøjnefaldende ,hvor billigt det var at deltage, og hvor meget man faktisk fik for sine penge.Deltagelse kostede kun 20 Euro (18 for studerende), hvilket svarer til 150 kr. kontra det danske deltagergebyr på 250 kr. Inkluderet i dette beløb var en middag om aftenen (ikke noget fancy, bare tre forskellige slags pastaretter og lidt salater), hvor rigtig mange deltog, samt gratis müsli-bars under turneringen. Herudover kunne mad købes til meget favorable priser - kun 1,60 Euro for hjemmelavede sandwiches i baren.I Danmark betaler vi langt mere for langt langt mindre…Økonomisk var det også bemærkelsesværdigt, at præmiesummen var på hele 2000 Euro og 750 Euro til vinderen, hvilket havde trukket to spillere til fra verdens top100, samt en østrigsk og dansk landsholdsspiller. Dette havde ifølge arrangørerne også haft en meget positiv afsmitning på deltagerantallet. Om vi i Danmark kan skaffe sponsorer til en sådan præmiesum er nok tvivlsomt, men det er alligevel værd at notere sig, at det havde så positiv en effekt på både deltagerantal og alles lyst til at skabe en god dag og fantastisk stemning helt til den sene aftentime.Skal vi lade os inspirere?Både fysisk og tidsmæssigt var det selvfølgelig en meget hård og lang dag. De lavere rækker startede omkring kl. 10.00, og finalen i den bedste række var først færdigspillet omkring kl. 22.00. Næsten alle var dog alligevel blevet til kampen, sikkert fordi den jo grundet præmiesummen havde et meget højt niveau og internationalt snit, hvilket gjorde den yderst seværdig.Fysisk var det også en hård omgang, men dette blev opvejet af at man i den lavere ende skiftede over til at spille bedst af 3 sæt - alternativt kunne man gøre rækkerne til 8-mandsrækker, for at ikke at belaste deltagerne for hårdt fysisk.Jeg tror ikke nødvendigvis, at alle turneringer i fremtiden skal være 1-dagsturneringer, men man kunne evt. sige at DM + én turnering i efteråret var 3-dagsturneringer, mens der så i resten af sæsonen blev suppleret op med 4 af disse endagsturneringer, hvor man ikke ekskluderede eliten fra at deltage. Dette ville være langt nemmere at sælge tidsmæssigt til spillerne på alle niveauer, og hvis niveaudelingen viser sig som et problem i Danmark, vil man jo bare kunne skifte til/vælge 8-mandsrækker og tre 5-sætkampe, i stedet for 16-mandsrækker og 3-sætskampe når man er røget ud.Så vidt jeg husker, var én af grundene til at indføre Satellites i Danmark, at motionisterne skulle kunne spille turneringer uden at skulle frygte at løbe ind i eliten. For mig personligt er det meget tankevækkende, at man i Tyskland har vendt denne tankegang 180 grader, og i stedet bruger eliten som et positivt trækplaster…Det faktum, at man fik så meget for mindre penge, at arrangementet var 1-dags, og at turneringen var så stor både kvalitativt og kvantitativt gør, at jeg i fremtiden meget vil overveje at deltage i disse tyske turneringer - evt. endda på bekostning af de danske. Jeg får meget mere for mine penge og får mindst lige så gode kampe, som jeg gør i Danmark. At fragte sig til nordtyskland er desuden heller ikke dyrere end at rejse til danske destinationer - jeg kunne komme frem og tilbage for blot 300 kr. i alt.Hvad tænker du? Kan vi i Danmark lade os inspirere af den tyske måde at gøre tingene på? Deltag i diskussionen på vores debatforum…