Squash Online

Paderborn venskabstur 2013

June 24, 2013Sebastian Korsgaard

For nogle år siden startede et spændende squashsamarbejde på tværs af landegrænser, hvor spillere fra Danmark og Tyskland mødes i løbet af året, for at dygtiggøre sig i fællesskab, samt knytte bånd uden for banen, i et såkaldt venskabs-samarbejde. I år finder venskabsturen mellem juniorspillere i Danmark, og junior spillerne i Paderborn Squash Club, en af de mest berømte klubber I verden, sted i perioden fra 28.06.13 til 01.07.13.

Det er tredje år dette arrangement finder sted, og efter et succesfuldt besøg i Danmark af de tyske spillere i 2012, er det de danske spilleres tur til at rejse de 600 km til Paderborn. Arrangementet blev organiseret første gang i 2011 af træneren Lew Marsden, som siden han kom til Danmark har arbejdet med base i Sport92.

Første gang Paderborn eventet fandt sted, var det spillere fra Midtjylland som deltog, men over de sidste tre år har eventet udviklet sig meget. Spillerdeltagelsen er øget, og det er nu spillere fra hele landet, som deltager. Som et resultat af det har denne begivenhed tiltrukket mere opmærksomhed og interesse fra klubber, sponsorer og medier.

Eventet har også skabt nogle stærke og vedvarende venskabsbånd mellem spillerne i de to lande, hvor mange af dem kommunikerer med hinanden regelmæsssigt, og ses af og til til internationale turneringer. I år har tyskerne arrangeret tre dage med squash, og med nogle sjove sociale arrangementer, inklusiv en tre-ketcher turnering, beach volley-kamp, en swing golf-konkurrence, samt en selskabs middag.

Spillerne får også muligheden for at møde og spille med nogen af de top PSA/WSA-professionelle spillere, som har kontrakt med klubben, og de får også mulighed for at besøge og bruge noget tid i Ahorn Sportpark, og opleve livet i en af de mest imponerende sportskomplekser i Europa.

Den danske gruppe, der i år drager til Tyskland, består af følgende juniorspillere:

Camilla Kejlberg Nielsen: Struer, Elisabeth Zornig: Stuer, Jacob B.S. Jensen: Struer, Jonas Søndergaard Sørensen: Struer, Jens Christian Wegeberg: Silkeborg, Julius Bjerre-Fuglsang: Birkerød, Sofie Mygland: Birkerød, Julius Bjerre-Fuglsang: Birkerød, Simone Dissing Rosenløv Jensen: KSK, Sebastian Korsgaard: Sport92, Nicolai Telling Pedersen: Thy, Magnus Nørtoft Laursen: Skovbakken, Mahdi Aboud: Skovbakken og Nicolai Weel: Skovbakken

Trænere/organisator: Lew Marsden, Bo Søndergård Jensen og Søren Telling Pedersen

Spillerne glæder sig meget og ser frem til turen og til tre fantastiske dage fyldt med sociale, kulturelle og først og fremmest venskabelige konkurrencer.

SQO.dk vil være med på turen, personoficeret i Sebastian Korsgaard, og komme med opdateringer fra turen.