Squash Online

Optakt til slutspillet 2012

April 26, 2012Kristian Frost

Årets største begivenhed i Danmarksturneringen står for døren. 8 hold kæmper i år om titlen som det bedste danske hold 2011/2012. Begivenheden finder denne gang sted i Skinderskovhallen i Herlev. På damesiden er det Odense SC, Birkerød, Odense SMK og Herlev, som kæmper om guldet, imens det på herresiden er Odense SC, Team Aarhus, København SK og Herlev, som skal dyste om den meget prestigefyldte titel. Vinderne af grundspillet skulle på forhånd udse sig sin modstander i semifinalen, og da OSC vandt grundspillet på både dame- og herresiden var det op til fynboerne. Odenses damer valgte Odense SMK og herrerne valgte Team Aarhus. På damesiden møder Herlev Birkerød i den anden semifinale, og København SK møder Herlev på herresiden.Herlev - København SK (herrer)Inden weekenden har der været store spekulationer om de to holds opstillinger. Caspar Grauballe og Lau Kiehn plejer at udgøre de to øverste singler på Herlevs hold, men de er begge er ude med henholdsvis en skade og sygdom. Det betyder, at Thomas Pilak bliver manden der skal prøve at føre Herlevdrengene til finalen. Det virker umiddelbart som en stor opgave, da København stiller op med det sædvanlige hold i form af Kristian Frost og Kashif Shuja på de øverste singler og Niclas Dissing og Casper Kloster på de nederste. På forhånd ser det ud til, at kampen skal afgøres på de nederste singler og om hvorvidt Frost og Shuja formår at vinde deres kampe med så stor margin som overhovedet muligt.SQO.dk spår en yderst tæt kamp, hvor KSK formår at hive sejren hjem 5/3.Odense SC - Team Aarhus (herrer)Kampen mellem Fyn og Jylland kan gå hen at blive rigtig spændende. Odense SC stiller op i deres normale opstilling med de rutinerede herrer, mens Team Aarhus gør brug af deres helt unge talenter krydret med tysk rutine. Stefan Leifels har gennem denne sæson vist at han har niveauet til at presse verdenseliten og specielt hans kamp i mod Rasmus M. Nielsen bliver højst sandsynligt afgørende for udfaldet af semifinalen. Umiddelbart virker Team Aarhus overmatchede på de nederste singler, men specielt Phillip Tran er ikke uden chance i hans kampe mod Danny Knudsen og Mads Korsbjerg. Tran har vist skræmmende styrke igennem sæsonen og blandet andet besejret Michael Frilund. Afgørende for kampen bliver om hvorvidt de unge fra Team Aarhus rammer deres absolut topniveau.SQO.dk spår en 4/4 hvor Odense SC går videre på sætscoren.Odense SC - Odense SMK (damer)Odense SMK var for få dage siden været nødsaget til at trække sig fra dette års slutspil, men DSqFs Turneringsudvalg har givet klubben dispensation til at stille op kun med to spillere, hvilket giver klubben en minimal chance for at spille med om guldet. Mangedobbelte Danmarksmester, Ellen Hamborg-Petersen, har pådraget sig en skade og kan dermed ikke stille op. Holdet består derfor af Louise Jørgensen og Line Sjodsholm. Det virker som en umulig opgave for de to fra Odense SMK, da de er oppe imod det klart bedst hold i grundspillet bestående af Line Hansen, Dagmar Feddern og Nanna Frederiksen.SQO.dk spår en sikker 6/0 sejr til Odense SC.Birkerød - Herlev (damer)I den anden semifinalen er der stor spænding om kampens udfald. Birkerød har i denne sæson vist at de er med for at spille om guldet, mens Herlev ligeledes igennem sæsonen har bevist at de kan vinde slutspillet. Rutinerede Julie Dorn-Jensen skal spille op til sit bedste og give Herlev to point. Hvis dette lykkedes ligner det en sejr til Herlev, da Bine Lind er storfavorit i kampen mod Sissel Trap. Den afgørende kamp bliver højst sandsynligt mellem Lind og Lotte Eriksen hvor Lind skal forsøge at skaffe det fjerde og afgørende point til Herlev. Hvis dette ikke lykkedes ender kampen muligvis 3/3 og sætscoren bliver endnu en gang afgørende for udfaldet.SQO.dk spår en sejr til hjemmeholdet fra Herlev på 4/2Der er dermed lagt op til et brag af et slutspil i Herlev. Hvem der bliver dansk mester 2012 er svært at forudse, men på forhånd må Odense SC påtage sig favoritværdigheden hos både damerne og herrerne. Semifinalerne starter imorgen kl. 17.00.Bemærk desuden at det er muligt at følge kampene live på Squashscore.dk**.**