Squash Online

Optakt til Junior DM

May 24, 2013Sebastian Korsgaard

I weekenden afvikles der Junior DM i Kolding, hvor ca. 130 juniorer har ventet spændt på denne store begivenhed, og er med sikkerhed klar til at kæmpe for gode placeringer.

DU19-rækken er opdelt i fire grupper med omtrent 3 spillere i hver. Thomas Laursen, Emil Grooss, Christian Steffensen og Emil Vogt er henholdsvis 1-4 seedet, mens outsiderne i kampen om medaljer består af Jens-Christian Wegeberg og Sebastian Korsgaard.

Grupperne er inddelt således:

  • DU19 A: Thomas Laursen & Rasmus Sund
  • DU19 B: Emil Grooss, Jens Christian Wegeberg & Frederik Jakobsen
  • DU19 C: Christian Steffensen, Sebastian Korsgaard & Nikolaj Bille
  • DU19D: Emil Vogt, Nicolai Pedersen & Marc Skou

SQO.dk aner kampene mellem henholdsvis Emil Grooss og Jens Christian Wegeberg & Christian Steffensen og Sebastian Korsgaard, som værende de mest spændende og spår følgende:

Kampen mellem Emil Grooss og Jens-Christian Wegeberg vil uden tvivl blive en spændende en af slagsen. Emil, som har haft den klart værste forberedelse til denne store begivenhed. Han har været skadet lige siden sidste JGP, hvilket minimerer hans chancer for at klare sig godt. Desuden har Jens Christian, som lige er rykket op i U19, vist gode takter på de seneste og han skal derfor ikke undervurderes. SQO.dk spår en snæver 3-2 sejr til Skovbakken-spilleren.

Christian Steffensen og Sebastian Korsgaards kamp bliver formegentlig også en utrolig tæt kamp. Det er ved at være lang tid siden, at de to spillere har mødtes, men Steffensen har dog i de seneste kampe vist overtaget. Udfaldet af kampen afhænger meget af, hvem af de to spillere som rammer dagen. SQO.dk spår en seværdig 3-1 sejr til Christian.

Hvis seedningerne holder stik vil det blive Thomas Laursen mod Emil Vogt og Emil Grooss mod Christian Steffensen.

Thomas Laursen og Emil Vogt har efterhånden spillet mod hinanden utallige gange, og spilleren fra Kolding har hver gang ikke vist nogen slinger i valsen. Emil har dog presset Thomas ud i nogle meget tætte sæt, og kampen kan uden tvivl gå hen og blive tæt. SQO.dk spår en tæt 3-1 sejr til Thomas.

Emil Grooss og Christian Steffensen har mange gange før kæmpet om medaljer, og ingen af spillerne vil give sig uden kamp til sådan en stor begivenhed som denne. Hvis Emil er skadesfri og Christian er i topform, vil kampens resultat næsten blive umulig at forudse. SQO.dk spår en utrolig tæt 3-2 sejr til spilleren fra Birkerød grundet Emils forberedelser til denne turnering.

I PU19 ligner Line Falsig på forhånd en storfavorit til at vinde rækken. Hun får konkurrence af Laura Wickman og Malene My. SQO.dk anser kun én kamp som værende spændende til denne turnering, og det er kampen mellem Line Falsig og Malene My.

Line Falsig og Malene My har tidligere spillet mod hinanden, hvor Line hver gang har vundet. Line ligner derfor på forhånd en alt for stor mundfuld for Malene, da Lines grundspil og tekniske dygtighed slet og ret er for svært for Malene til at følge med. SQO.dk spår derfor en tæt 3-0 sejr til spilleren fra Kolding.

I DU17-rækken er Theis Houlberg seedet 1. mens Casper Kloster er seedet 2. Martin Rask og Nicklas Drejergaard er henholdsvis 3/4 seedet. SQO.dk anser også her kun én kamp til at være en tæt affære - finalen som formegentlig bliver mellem Theis og Casper.

Så sent som sidste JGP, spillede Theis Houlberg og Casper Kloster mod hinanden, hvor Kloster vandt en tæt 3-0 kamp. De to spillere spillede en meget lang og seværdig kamp, hvilket man med sikkerhed også kan opleve denne gang. SQO.dk spår en velspillende 3-1 sejr til spilleren fra KSK.

I PU17-rækken ligner Mathilde Lauridsen på forhånd en glimrende kandidat til at vinde rækken. Hun får modstand af Christine Christoffersen og Camilla Kejlberg. SQO.dk anser også her én kamp som værende spændende og det er kampen mellem Mathilde og Christine, som formegentlig mødes i finalen.

Mathilde Lauridsen og Christine Christoffersen har ikke mødtes i lang tid, da vi ikke har set spilleren fra Kolding til JGP’erne i år. De to piger som spillere på hold sammen, kender uden tvivl hinandens spil ud og ind, og kampen kan sagtens gå hen og blive spændende. Mathilde har dog vist utrolig gode takter det seneste stykke tid og SQO.dk spår derfor en tæt 3-1 sejr til spilleren fra Thy.

DU15-rækken ses denne gang uden Rasmus Gyde, som lige er rykket op. Magnus Laursen og Jacob Jensen er henholdsvis 1. og 2. seedet, mens Kasper Pedersen og Julius Bjerre er 3/4 seedet. Magnus møder Kasper mens Jacob møder Julius i semifinalen hvis seedninger holder stik.

I kampen mellem Magnus Laursen og Kasper Pedersen, ligner spilleren fra Skovbakken på forhånd for svær for Kasper. Kasper har tidligere taget sæt fra Magnus og skal derfor ikke undervurderes. SQO.dk spår en tæt 3-1 til Magnus.

Jacob Jensen og Julius Bjerre har ikke tidligere haft tætte opgør og spilleren for Struer ser også ud som værende en for stor mundfuld for Julius. SQO.dk spår en 3-0 sejr til Jacob.

I PU15-rækken vil det med sikkerhed blive et opgør mellem Caroline Lyng og Sarah Lauridsen, som er henholdsvis er 1/2 seedet.

Caroline Lyng og Sarah Lauridsen har haft utallige opgør før, hvor de umiddelbart har vundet lige mange gange. Sarah har dog til tidligere JGP’er vist et snævert overtag og SQO.dk spår derfor en tæt 3-2 sejr til spilleren fra Thy.

I DU13-rækken er Tobias Fritz 1. seedet, mens Rasmus Madsen er 2. seedet. Martin Tranhold og Emil Bjerre er henholdsvis 3/4 seedet. Tobias, som vandt sidste JGP over sin holdkammerat Martin, er også storfavorit til at vinde rækken og SQO.dk spår derfor også den unge spiller fra Skovbakken som vinder denne gang.

I PU13-rækken er det Sabine Petersen som er 1. seedet, mens Sofie Drejergaard er 2. seedet. Kristine Hestbech og Klara Møller er henholdsvis 3/4 seedet. Sabine som vandt sidste JGP er også storfavorit til dette DM. SQO.dk spår derfor Sabine som vinder af rækken.

Program og lodtrækning for Junior DM i Kolding kan ses her: http://www.tournamentsoftware.com/sport/tournament.aspx?id=FAA5FDA5-CD7D-47A5-81F9-F4E0F2963A05



Squash Online © 2025